Naturvandring ved Gammelmark Strand

13. august 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Den næste naturvandring, som finder sted den 16. august sker i området ved Gammelmark Strand, hvor download (2)Gendarmstien løber langs kysten. Det er nok det mest varierede kystparti på Broagerland. Det kuperede terræn skaber mange stejle skrænter og slugter, som har været vanskelige at dyrke gennem tiderne. Vi finder her en varieret natur med små sumpe, strandenge, levende hegn, småskove og imponerende stejle klinter. Området er kendt for at huse en række sjældne planter som bakketidsel, strandkvan og marktusindgylden. Desuden findes der på egnen hele 8 paddearter – frøer og salamandre-  hvoraf den sjældneste er strandtudsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Turleder Jesper Tofft vil fortælle om om både dyr og planter på turen.

Som et særligt tema skal kigges efter urter og bær til hjemmelavet snaps.

Hans Andresen fra Snapselauget for Als og Sundeved deltager på turen og giver gode råd og tips til, hvordan man selv kan lave en række forskellige snaps. Vi kigger for eksempel efter blomster som gul snerre og perikon samt bær som rønnebær og slåen.download (1)

Artiklen fortsætter under annoncen

Ruten går fra p-pladsen ved Gammelmark Strand Camping ad Gendarmstien langs kysten, hvorefter turen går op i de stejle bakker til udsigtspunktet Gratelund, der ligger 57 m over havet. Her fra kan man se havet på begge sider af Broagerland.

Mødetid og sted: Søndag den 16. august kl. 10.00 ved P-pladsen ved Gammelmark Strand nær Dynt.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...