Naturvejledere holder årskonference i Sønderborg

Pressefoto: Sønderborg Kommune

Pressefoto: Sønderborg Kommune

26. april 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Naturvejledning Danmark, som er naturvejledernes landsdækkende forening, holder fra i morgen, onsdag, til fredag sin årlige naturvejlederkonference – denne gang i Sønderborg. Så de kommende dage bliver Sønderborg fyldt med naturfolk med store vandrestøvler, grønne bukser og en masse viden om vores natur.

Deltagerne skal blandt andet besøge det kommende naturcenter på Kær Vestermark, som bliver en del af Center for Verdensmål. Her skal de se, hvordan man bygger bæredygtig ved at genbruge materialer og anvende regnvandsbrug, solceller og jordvarme. Formålet er at inspirere andre til at tænke de samme tanker, når de skal bygge.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er super stolte over, at foreningen har valgt at holde de tre dage med videndeling og inspiration hos os”, siger den lokale naturcenterleder Andreas Hermann i en pressemeddelelse.

Han og hele holdet bag Naturvejlederne Sønderborg vil de tre dage være med til at vise naturen i Sønderborg kommune frem og fortælle om, hvordan de formidler naturen til skoleelever, børnehavebørn, borgere og turister.

”Der er en helt særlig model, som nogle af gæsterne kommer og skal se og høre om. Vi har i Sønderborg Kommune særligt fokus på formidlingen af vores natur til de kommunale uddannelsesinstitutionerne, da vi mener, det giver en ekstra dimension i læringen”, siger Andreas Hermann.

Artiklen fortsætter under annoncen

De 130 naturvejledere, som deltager i årskonferencen, skal torsdag i workshops arbejde med seks forskellige temaer i den sønderjyske natur – hvordan man bliver klogere på naturen, og hvordan man målretter formidlingen alt efter, om man har små børn, lidt større børn eller voksne med på tur. Workshopsene handler bl.a. om marin formidling, naturen som terapeutisk rum, udvikling af naturvejledningens faciliteter samt natur- og kulturhistorie.

Når det er det sønderjyske netværk af naturvejledere, der holder årskonference handler programmet om naturen i hele Sønderjylland – marsklandets og vadehavets særlige natur, naturen midt i Sønderjylland og selvfølgelig en masse om naturen i det kuperede, kystprægede landskab i Sønderborg Kommune.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...