Naturvejlederne er klar med programmet for Blå Flag-aktiviteterne

Pressefoto

Pressefoto

21. juni 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

”Kom med ud i den danske sommer med Naturvejlederne på Blå Flag tur”.

Sådan lyder anbefalingen fra Naturvejlederne, der netop har netop har udgivet deres nye sommerprogram med 61 Blå Flag-aktiviteter hen over sommeren.

Det er igen i år et spændende og imponerende program. Her er ture for alle og alle kan være med. Turene viser nogle af de bedste sider af vores skønne kystnatur og med Naturvejlederne med på tur, får man en masse spændende viden med sig om vores kyst, hav og natur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Turene kan ses på en fin flyer, som enten kan hentes på Naturvejledernes hjemmeside www.naturvejlederne.dk, hentes på turistkontoret, de kystnære campingpladser eller ses på Naturvejledernes Facebookside.

”Vi glæder os helt vildt til at komme ud i det danske sommerland og lave formidling om vores skønne hav og kyst. Vi kommer rundt på alle kommunens ni Blå Flag strande. Her laver vi strandsafari, fisketur, SUP, kajak og meget mere – det bliver så godt!” fortæller Naturcenterleder Andreas Hermann fra Naturvejlederne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I uge 26 er der ‘Strandsafari’ i samarbejde med Ungdomsskolen. Her kan børn fra 0. – 4. klasse komme med på Blå Flag-aktiviteter. Tilmelding via Ungdomsskolen.

De ni Blå Flag-strande er: Alnor Strandpark, Fynshav Badestrand, Fluepapiret ved Sønderborg Slot, Mommark Marina, Købingsmark Strand, Sønderborg Strand, Drejby Strand – Kerneland, Vemmingbund Badestrand og Egernsund Strand.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...