New Orleans Jazz Club hyggede med en gang julejazz

12. december 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag kunne gæsterne ved New Orleans Jazz Clus koncert lægge ører til Vestre Jazzværk – og publikum blev orienteret om rglerne for at lytte med.

“Når orkestret spiller, så lytter vi – og når de holder pause kan vi både klappe og snakke”, siger clubformand Erwin Langholz, inden musikken gik i gang.

Som halvstore drenge lyttede orkestrets musikere til datidens kendte jazzorkestre på grammofon, i radioen og i jazzklubberne og faldt i jazzgryden. Det blev deres musik. Den er de tro imod, og selv om orkestret hele tiden er i udvikling, holder det stadig snuden sikkert i sporet og leverer med stor spilleglæde god swingende og ukompliceret traditionel jazz.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor har Vestre Jazzværk også i mange år nydt international anerkendelse som et af de mest professionelle og velspillende inden for sin genre. Ikke alene i Danmark, men også i en lang række andre lande, som Vestre Jazzværk har gæstet, siden det blev ‘født’ i Danmarks ældste by, Ribe.

I 1989 blev orkestret hædret som æresborgere i jazzens fødeby New Orleans.

Du kan SE BILLEDER HER .

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...