New Orleans Jazz er klar med endnu en koncert

11. april 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Så lægger vi ud med et nyt jazzprojekt søndag den 23. april. Koncerten finder sted i Jazz-Kælderen på Hotel Sønderborg Strand kl. 12.00 -15.30. Kl. 12.15 serveres en let frokost. Musikken starter kl. 13.00. Yderligere information og tilmelding via foreningens hjemmeside, neworleansjazz.nu

Orkestret som kommer på besøg, er Bourbon Street Jazzband, som er en del af den danske, traditionelle jazzscene, men skiller sig ud ved at blande den klassiske New Orleans-stil med stramme arrangementer og stilmæssige afstikkere til både swing, boogie woogie og blues, skriver Jazzklubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan sige at musikken afspejler musikernes forskellige baggrunde og personligheder. Men fokus er, som altid, at komme publikum i møde med iørefaldende og dansevenlig musik af høj kvalitet.