New Orleans Jazz inviterer til koncert med New Orleans Memory Band

3. juli 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

New Orleans Jazz inviterer til frokostjazz søndag, den 16. juli i Fiskeladen med Lars Dalsgaards New Orleans Memory Band med den engelske basunist, Mike Owen.

Midt i en klassisk klarinetundervisning faldt Lars Dalsgaard som 13-årig i den store New Orleans-gryde. Lige siden har han lyttet til en række New Orleans-musikere. Som ung oplevede han således på en studietur til jazzens fødeby bl.a. klarinettisterne Louis Cotrell, Raymond Burke og Albert Burbank, skriver jazzklubben.

Med sit New Orleans Memory band tager han afsæt i creolernes jazzmusik og spiller særlige New Orleans-kompositioner og arrangementer. Bl.a. er melodier som Wolverine Blues og The Pearls af Jelly Roll Morton på programmet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som gæstesolist medvirker den engelske basunist Mike Owen, der i en årrække boede og virkede professionelt i New Orleans. Han har i en årrække været bosat i Danmark, hvor han ledede sit eget Woodland Jazzband, der var inspireret af den legendariske basunist, Kid Ory. I dag bor Mike Owen i England, hvor han leder sine egne jazzensembler og spiller på festivaler og i jazzklubber. Han er en særdeles kompetent jazzmusiker med en flot klang og en hot spillestil.

Læs mere på neworleans.nu

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...