Niels Hausgaards humor fangede publikum i Sergenten

Niels Hausgaard er fra boomer-årgangene. Foto: Ole Kæhler
Niels Hausgaard er fra boomer-årgangene. Foto: Ole Kæhler
7. marts 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Niels Hausgaard er født lige efter krigen og tilhører dermed de store årgange, som blev kaldt ’Babyboomet’. Og onsdag aften fortalte han i sin koncert i Sergenten, at det er noget, han altid har været stolt af og showet, som han rejser rundt med, har også fået titlen ’Åh boomer’.

”Vi har gjort det godt. Sikke en generation. Det var os, der fik charterflyene på vingerne. Det er mange tilbøjelige til at glemme. De unge kunne lære meget af boomerne, men de gider ikke”.

Med på scenen havde han Martin Schack.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Han er jazzmusiker, men han ødelægger ikke noget. Og så har han haft den store ære at akkompagnere Smadremanden i Cirkus Nemo”, sagde Niels Hausgaard og fortalte så, at han havde været på Hjallerup Marked, hvor han så et ret triveligt ægtepar, som prøvede hver sin massagestol.

Når vi siger, at en mand trivelig, så siger vi det, ifølge Niels Hausgaard, især om elbilkørere, som jo kører fra tankstation til tankstation for at lade op.

Trivelig er et lidt pænere ord for småfed og det var ikke noget kønt syn, at se dem sidde der i massagestolene og de mindede faktisk lidt om rystende fløderande. Det viste sig, at det var min bror og hans kone. Min bror havde været ved lægen, som havde sagt, at han skulle motionere og han havde tænkt, at massagestolen kunne løse det problem”.

Artiklen fortsætter under annoncen

I dag er der mange, der motionerer.

”Og når midaldrende mænd trækker i lycra-dragten, så kan man tydeligt se, hvordan midaldrende mænd egentlig ser ud og jeg fraråder faktisk, at de motionerer. Vores knogler kan ikke holde til det. Husk, at hos Jens Vejmand, der sagde armen nej. For Jens Vejmand var det kun armen, men for motionister er det alle knoglerne, der giver op og så kommer mændene plejehjem, hvor de desværre ikke kan dø, fordi de har et sundt hjerte”, advarede Niels Hauagaard og gav plads til at Martin Schack kunne spille et solo-nummer.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det sker der sådan set ikke noget ved. Og så sku’ der gøre det, så sidder jeg klar til at tage over”.

Når Niels Hausgaard optræder, så er der ikke en klar plan for, hvilke historier, han vil fortælle sit publikum. Flere af dem opstår først, når han står på scenen – og med nordjysk lune maler han billeder i hovedet på sit publikum.

Den lokale musiker, Michael Vogensen, var blandt gæsterne i Sergenten og med sig havde han sin musikkollega, Morten Petersen. De nød aftenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Og så er det jo især en oplevelse at høre de historier, som kommer mellem sangene”, siger Michael Vogensen til SønderborgNYT. De to lokale musikere havde deres ægtefæller med.

Niels Hausgaard fortalte, at han aldrig nogensinde har rådet nogen til at gifte sig.

”Jeg har alligevel selv været gift i rigtigt mange år og har været glad for det. Men jeg var jo heller aldrig hjemme”, sagde han og sang derefter sangen ’Godt de er gift’, hvor det står lysende klart, at en mand og hans kone, der er på vej hjem, kun følges ad, fordi de er gift. Havde de ikke været det, så var hun aldrig gået med ham.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Men det er godt de er gift”, synger Niels Hausgaard og det er det, fordi manden kan glæde sig over, der ikke ligger døde fluer i vindueskarmen og at der heller ikke er pålæg i køleskabet, som er over sidste salgsdato.

I efterhånden mange år har rigtigt mange af os fulgt med på de sociale medier, men der finder vi ikke Niels Hausgaard – og det er der en grund til.

”Da jeg var ung, var vi en gruppe, der boykottede Ikea, men det tror jeg slet ikke Ikea vidste. De sociale medier boykotter jeg også og det gør jeg, fordi jeg ikke gider være med til så overfladisk en omgang med andre mennesker. At andre bruger dem, det må de selv om. Men de skal vide, at sociale medier har en indbygget folkedomstol i sig”, sagde han og slog så over til politik.

”Vi har et folketing, der er leveringsdygtige og jeg indrømmer blankt, at jeg har flirtet med Liberal Alliance i en tid. Det er så dejligt let at forholde sig til dem, fordi de ikke har et politisk program – og Socialdemokratiet har sejret. Det er slet ikke som dengang, hvor de gik ind for solidaritet. Med Mette Frederiksen i spidsen er de endelig nået dertil, hvor de må tage imod en kongelig HOPLA-nål”.

Den næste koncert i Sergenten, hvor der er ledige pladser, det er til dinnerkoncert den 5. april – og det er Steffen Brandt, som skal på scenen.

Her er der billeder fra koncerten.

 

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...