Nielsen og Weiss, NOW, går på scenen i Kultursalen

18. februar 2022 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Musikerduoen NOW, der består af Richard Nielsen og Lars Weiss, som begge bor i Sønderborg, spiller i Kultursalen i Augustenborg den 29. april.

“Koncerten er et show med noget for både ører og øjne”, siger Richard Nielsen til SønderborgNYT.

“Og så er det vores egne numre, vi spiller”.

Lars Weiss fortæller, at de udgav en single lige inden Coronaen kom og satte alting i stå.

“Og så har vi brugt Corona-perioden på at lave en masse nye numre og dem vil vi spille en del af, når vi møder publikum i Kultursalen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der bliver noget at glæde sig til”, siger Poul Andersen der er musikansvarlig i Midtals Idrætsforenings kulturafdeling.

“Man kommer til at opleve NOWs iørefaldende melodier og flotte sceneshow. NOW spiller musik med kærlighed til pop og blød rock og er inspireret af et professionelt musikliv fra ’80erne og frem til nu.

Du kan se mere om NOW på Facebook .

Du finder billetter på MIFs hjemmeside .

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...