Nørherredhus klar med The Works-koncert og med interessante foredrag

29. januar 2023 Erhverv
The Works spiller i Nørherredhus
The Works spiller i Nørherredhus

I Nørherredhus er der planlagt en række arrangementer i første halvår, som man håber, at publikum og gæster vil tage godt i mod.

Vi starter med et foredrag med Frank Erichsen, der er kendt fra Frank og Kastaniegaarden – tidligere Bonderøven. Han gæster os den 22. februar og holder et indlæg kaldet ‘Den Vilde Vej’, som falder rigtigt godt i tråd med vores ønske om, at bruge en del af vore grønne udendørs områder til Vild med vilje, skriver Nørherredhus.

Onsdag den 15. marts kl. 19.30 får vi besøg af journalist Sven-Erik Ravn, der kommer med sit stand-up show, ‘Sønderjysk humor – osse for danskere’. En fortælling om vores særlige form for humor oplevet af den gamle redaktør af ‘Æ Rummelpot’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og lørdag den 25. marts kommer bandet The Works og spiller god gammeldags jive og rock’n roll a la Chuck Berry, Little Richard og Jerry Lee Lewis. Stilen er fra dengang tøjet var syntetisk og musikken var ægte og ikke omvendt. Real Rock ’n’ Roll med gamle instrumenter, smalt slips og fedtet hår.

Men også i det daglige sker der nye tiltag: Hver torsdag vil der tilbydes Husmandskost, og hver fredag Fredagsfilet og en gang om måneden serveres der Boblebrunch.

Du kan læse mere på hjemmesiden nhhus.dk

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
28. marts 2023 Erhverv, Sønderborg

Signe Bramsen er ny skoleleder på Privatskolen Als

28. marts 2023 Erhverv

Det er med stor glæde i bestyrelsen, at vi kan annoncere Signe Bramsen som skoleleder, skriver Privatskolen Als i en pressemeddelelse. Signe Bramsen har siden 2020 været viceskoleleder og pædagogisk leder for Privatskolen Als og har forinden været afdelingsleder på Ahlmann-skolen og lærer på Broager Skole. På Privatskolen Als har Signe været back-up til skoleleder […]

Læs mere...