Nørreskoven: Engelske flybesætninger mindes

14. september 2021 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Flyverhjemmeværnet og Kontaktudvalget vil gerne invitere de, som har lyst, til at deltage i en mindehøjtidelighed ved Englænderhøjen i Nørreskoven og det er på torsdag klokken kl 18.30 – med efterfølgende kaffebord i Notmark Gl. Skole.

Klokken 18 ankommer faner til P-pladsen og vises på plads og så går vi fra P-pladsen til Englænderhøjen med tændte fakler og med Bjørn Allerelli Andersen, der spiller på en sækkepibe, i spidsen – og hører en velkomst ved chefen for Flyverhjemmeværnseskadrille 286, Peter Mathiesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derefter er der tale ved Anders Straarup fra Airmen.dk – og derpå lægges der kranse og buketter ved mindestenene, skriver Kontaktudvalget.

Når kranse og bukketter er lagt, så synges der en fællessang: Altid frejdig, når du går, hvorefter Bjørn Allerelli Andersen spillet et nummer på sækkepibe, inden der køres til Notmark Gl, Skole, hvor Bøjørn Allerelli Andersen holder et oplæg om projekt Air Force Memorial Center Als.

Efter oplægget er der kaffebord med hjemmebagt.