Nogle af de ferieaktiviteter du kan opleve

12. oktober 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag og tirsdag mellem 11 og 16 er det muligt at skære et uhyggeligt ansigt i et Halloweengræskar i den butik, der tidligere husede Wagner – og mandag middag var der gang i skærearbejdet, som blev udført af både børn og voksne.

Det er helt gratis at være med.

Universe

Kartoffelferie og kartoffelforsøg går hånd i hånd i denne uge i Universe. Her vil man i Universe skabe et kæmpe kartoffelbatteri sammen med gæsterne og elever fra Alssundgymnasiet Sønderborg – og det skulle gerne blive til en verdensrekord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover kartoffelforsøget vil der være et hav af kartoffel-lege som eksempelvis kartoffelkast.

Universe er klar til at tage imod Jer alle dage mellem klokken 10 og 17.

Dybbøl Banke

Historiecenter Dybbøl Banke i Sønderborg gør klar til et nyt stormløb i efterårsferien. Både som aktivitet, hvor gæsterne kan være med som tyske soldater, der stormer skansen, og i overført betydning med et stort rykind.
Centret holder åbent alle dage i efterårsferien, og der er en ny aktivitet hver time alle syv dage. Der er leg og action for børn og unge, fælles aktiviteter for børn og voksne og mulighed for fordybelse for dem, der ikke vil have sved på panden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan besøge stedet alle dage mellem 10 og 17.

Børn kan komme en tur i teatret

Damen i søen stiger op af vandet og planter det berømte sværd Excalibur i stenen, med ordene:

”Den, der trækker sværdet af stenen, skal blive landets nye konge”.

Den ene ridder efter den anden må opgive at erobre sværdet, men en dag dukker den forældreløse dreng Arthur op, skriver Sønderborg Teaterforening, som inviterer publikum til at købe billet og se forestillingen i Sønderborg Teater på onsdag klokken 15.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi hører historien om Arthur, fra han som spæd bliver bortført af troldmanden Merlin, til han som 16-årig trækker sværdet op af stenen og bliver landets konge. Vi ler og vi gyser, når prinsesse Guinevere forklæder sig som dreng og sammen med Arthur kæmper mod den nedladende fosterbror, den lede troldkvinde og en lænket drage.

Forestillingen er krydret med spænding, magi, flotte kostumer, en god portion humor og sange med helt ny musik af Sigurd Barrett.

Forestillingen, der varer en time og 40 minutter er egnet for børn fra 5 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Slot

Du kan også besøge Sønderborg Slot, der, med sin storslåede beliggenhed ved indsejlingen til Sønderborg, er et nationalt dansk ikon.

Slottet rummer næsten 800 års dramatisk historie om Sønderjylland og Slesvig. De mange rum byder på moderne udstillinger om Sønderjyllands og grænselandets omskiftelige historie, den danske kong Chr. II’s fangenskab på slottet, det danske nederlag i 1864 og de mange danskeres deltagelse i 1. Verdenskrig på tysk side inden Genforeningen i 1920.

Artiklen fortsætter under annoncen

Slottet er åbent alle dage fra 10 til 17.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...