Jobcenter: Nogle virksomheder rammes hårdt af krisen – andre mærker den næsten ikke

3. april 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Lasse Sønderup har, som leder af virksomhedsservice i Jobcenter, indsigt i, hvordan Corona-krisen rammer lokale virksomheder og tilbyder hjælp til dem, der har brug for det.

“Overordnet kan jeg sige, at der er virksomheder, der er hårdt ramt og så er der virksomheder, som slet ikke er ramt – og begge steder kan de have brug for hjælp”, siger Lasse Sønderup til SønderborgNYT. Han forklarer, at skal man sætte et billede på, så ligner det et patchworktæppe.

Oplysningerne har han fra sine medarbejdere, som har været i kontakt med flere end 500 virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den dag vi lukkede Jobcenter ned og sendte medarbejderne hjem, blev de bedt om at ringe rundt til virksomhederne for at høre, hvordan det står til”, siger Lasse Sønderup og fortsætter:

“Nogle virksomheder har vi guidet, så de kan søge en hjælpepakke og på den måde fastholde deres medarbejdere – andre hjælper vi med at finde medarbejdere”.

Det kan for eksempel være gennem andre virksomheder, som gerne vil låne nogle af deres folk ud i en krisetid, hvor ordrebøgerne er lidt tyndere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Her i området er der virksomheder, som fortrinsvis har medarbejdere, der kommer fra udlandet – og når de alle ikke kan komme herop, så er det jo fint, vi kan hjælpe virksomhederne med dansk arbejdskraft”, siger lederen af Jobcenters virksomhedsservice.

På forkant med Corona-krisen

Når Jobcenters virksomhedskonsulenter hurtigt begyndte at ringe virksomhederne op, så er forklaringen, at Jobcenter ønskede at være på forkant med situationen og gøre sit til, at flest muligt vælger at hjemsende medarbejdere fremfor at fyre.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi er jo en service-instans, så selvfølgelig skal vi tilbyde at hjælpe. Vi henvender os til virksomhederne og sidder ikke bare og venter på, at de ringer til os”.

Store virksomheder klarer selv Corona-udfordringerne, mens de mindre har det mere svært.

“Større virksomheder har HR-afdelinger, som har styr på hjælpepakker til medarbejdere, der sendes hjem. Men langt de fleste virksomheder har under fem ansatte og derfor sjældent en med indsigt i hjælpepakker, arbejdsdeling og andre ting, der kan gavne gennem krisen. Der kan vi give gode råd og vise vejen”, siger Lasse Sønderup.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra midten af marts og frem til 1. april gik 365 personer fra lønindtægt til dagpenge.

“Og når vi gør meget for at virksomhederne vælger hjemsendelse fremfor fyringer, så skyldes det, at vejen tilbage i job er længere for ledige end for hjemsendte”, siger Lasse Sønderup.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...