Nord-Als Musikfestival har solgt flere end halvdelen af alle billetterne

Pressefoto
Pressefoto
11. december 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Nord-Als Musikfestival startede billetsalget til festivalen den 9.-10. juni 2023, den 26. november, hvor der blev sat 3400 partoutbilletter og i alt 1000 endagsbilletter til salg og allerede nu er mere end halvdelen af det samlede antal billetter solgt.

Samtidig med det gode billetsalg offentliggør Nord-Als Musikfestival yderligere fire navne til 2023: KATO, Aksglæde, To mikrofoner og en stak vinyler og AKADEMIET.

KATO har tidligere gæstet festivalen, hvor han i 2019 lukkede Gårdscenen. Når han vender tilbage i år er det på den store scene, Parkscenen, lørdag aften. KATO er garant for en god fest med fantastisk energi og humør, skriver Musikfestivallen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aksglæde er ny på scenen på Nord-Als Musikfestival, men med hits som Giv Lys Igen, PromilleRomantikken, Næste Sommer og Fantomfølelser er der garanti for en god fest. Aksglæde spiller på Gårdscenen om fredagen.

To mikrofoner og en stak vinyler er et musikalsk talkshow, Carsten Holm og Flemming Møldrup åbner Gårdscenen om lørdagen, hvor de gennem personlige fortællinger fortæller om deres mange møder med musikken.

Det er et hyggeligt selskab med nærværende og sjove fortællinger, med både ny og ældre musik fra Danmark og udlandet, som er en perfekt start på din festival-lørdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

AKADEMIET er en helt ny konstellation af danske artister, som tæller Knud Møller, Nikolaj Christensen, Ivan Pedersen, Ester Brohus, Billy Cross, Alex Nyborg Madsen og Rikke Thomsen, som alle er dygtige musikere med forkærlighed for americana, roots og country.

Det er kun i 2023 vi kan opleve AKADEMIET og derfor er Nord-Als Musikfestival glade for at byde velkommen på Parkscenen fredag eftermiddag.