Nordals fejrer nyt vartegn: Nordborg Pier officielt indviet

Den røde snor blev klippet, og Nordborg Pier er nu åben for alle

Den røde snor blev klippet, og Nordborg Pier er nu åben for alle

18. juni 2025 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Solen skinnede over Nordals, da Sønderborg Kommune i dag indviede Nordborg Pier – det nye vartegn, der binder natur, historie og fremtid sammen og mange borgere, turister og lokale aktører var mødt talstærkt op til den festlige indvielse.

Borgmester Erik Lauritzen var blandt dagens talere og lagde ikke skjul på sin begejstring:

“Vi er rigtig mange, som har set frem til denne her uge i nogle år måske, men i hvert fald det sidste års tid, hvor vi vidste, at det her, det blev en realitet. Og jeg er rigtig glad for, at I er kommet så mange, og det sagde jeg så til jer, og kan jo ikke sige det til alle dem, som har været her, for det har været rigtig mange folk her hele eftermiddagen og det er skønt at se”, sagde han i sin tale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmesteren fremhævede både Nordals’ naturlige skønhed og områdets historie – men også de udfordringer, der har præget lokalområdet:

“Her i Nordals har vi den smukkeste natur, og vi har masser af historie. Og på trods af alt det gode, så vil rigtig mange her også vide, at der har været svære tider på Nordals det seneste årti”.

Borgmesteren roste visionsgruppen og Hvidbogen for Nordals, som for alvor satte gang i idéen om et ferieresort – en idé, der nu er blevet virkelighed:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det lykkes jo så, med hjælp fra regeringen og Folketinget, da det lykkedes at få en tilladelse til at gøre noget helt ekstraordinært ved Als’ kyst – lige præcis det her sted – og det var det, der så fik nogen til at arbejde videre med ideen”.

Formanden for By-, Bolig- og Teknikudvalget, Kirsten Bachmann, talte også til forsamlingen og kaldte dagen en festdag for hele Nordals:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nordborg Resort bliver en gamechanger for Nordals, og det vil være med til at skabe forandring og udvikling i det skønne område, vi har heroppe. Det er en udvikling, som lokale borgere og virksomheder allerede har vist sig klar til at støtte op omkring”.

Hun pegede desuden på Nordborg Piers vigtige rolle i områdets fremtid:

“En af de store investeringer heroppe i forbindelse med resortet er Nordborg Pier, som udnytter vores potentiale langs vores lange kyststrækning. Sønderborg Kommune har 250 km kyst, og det giver os en helt unik mulighed for at dyrke vand- og kystsportsaktiviteter”, sagde Kirsten Bachmann blandt andet i sin tale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter var det tid til det traditionsrige klip af den røde snor, som markerede, at Nordborg Pier nu officielt er åbnet.

Sønderborg Kommune har i alt investeret 100 mio. kroner i projekterne omkring Nordborg Resort – herunder selve Nordborg Pier, strandstien, en ny hovedvej og et nyt lyskryds ved indkørslen til resortet og Universe Science Park.

Investeringerne skal sikre, at alle – både lokale og besøgende – får adgang til unikke naturoplevelser ved kysten.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT sendte direkte TV fra indvielsen af Nordborg Pier, og her kan du se et interview med Lars Skovhus, næstformand i Nordborg Handel og Kirsten Bachmann, formanden for By-, Bolig- og Teknikudvalget.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...