Notmark gør klar til sensommerfest – og til fremtiden

Fest markerer start for grønt samlingspunkt ved Gl. Notmark Skole

Fest markerer start for grønt samlingspunkt ved Gl. Notmark Skole

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

I dag, lørdag den 30. august 2025, inviterer HAN, Notmark Lokalforening og Als Have og Anlæg til årets store sensommerfest – en dag fyldt med aktiviteter, samvær og landsbyhygge.

Festlighederne begynder klokken 13:00, hvor HAN’s formand byder velkommen, flaget hejses, og fællessangen om Als sætter stemningen. Kort efter ruller ringrideroptoget ved skolen, og klokken 13:20 venter et særligt højdepunkt, nemlig indvielsen af byens nye legeplads og store bålhytte – første etape af projektet Lege- og Friluftszonen under masterplanen ‘Du bliver klogere – Midt O Als’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den røde snor klippes, boblerne skænkes, og Venstres byrådsmedlem Tage Petersen holder tale.

Herefter står eftermiddagen på kørestols-ringridning med både heste og små traktorer, kagekonkurrence klokken 15:30, hyggelige dyster og lege for store og små. På plænen kan man købe pølser og brød, mens kiosken i teltet frister med kolde drikke og søde sager. Dagen rundes af med festmiddag klokken 18:00, hyggeligt samvær og amerikansk lotteri.

Sensommerfesten bliver dermed ikke bare en traditionel markering af fællesskab og glæde – den bliver også et synligt skridt ind i fremtiden. For med åbningen af legepladsen og bålhytten tager Midt O Als hul på en langt større vision: At udvikle Hundslev, Almsted og Notmark til Danmarks mest bæredygtige landsbyklynge.

Artiklen fortsætter under annoncen

I centrum står den gamle Notmark Skole og de omkringliggende 35.000 m², der gradvist skal forvandles til et udendørs eksperimentarium for grøn livsstil. Her drømmer man om fællesspisning, højbede, crossfit og trickcykler, fiskesø og læringsstationer – fra rodzoneanlæg til minibiogasanlæg. Alt sammen skal give både lokale og besøgende mulighed for at opleve bæredygtighed i praksis.

Målet er ambitiøst: At styrke lokalsamfundet, tiltrække nye borgere og turister og samtidig støtte Sønderborg Kommunes vision om at være CO₂-neutral i 2029. Men det handler ikke kun om teknik og klima. Lige så vigtigt er ønsket om social bæredygtighed – om at skabe rammer, hvor generationer mødes, deler oplevelser og passer på både kloden og hinanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sensommerfesten viser i al sin folkelige glæde, hvad der driver visionen: fællesskab, engagement og viljen til at gå nye veje. For i Midt O Als er man ikke bange for at tænke stort – heller ikke selv om man ”kun” er 600 indbyggere.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...