Nova Data fejrer 30 år med fest i gaden

Jubilæet markeres med live musik og grill på Bryggertorvet. Arkivfo

Jubilæet markeres med live musik og grill på Bryggertorvet. Arkivfo

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Nova Data har i 30 år været en del af Sønderborg, med teknik, service, rådgivning og gode handler. Den slags jubilæer kræver ikke blot lagkage og balloner, men ægte fællesskab og festlig stemning. Det får vi sammen lørdag den 2. august 2025 – og du er inviteret!

Butikken fylder rundt, og det bliver markeret med både morgen- og eftermiddagsfest i hjertet af byen. Der er gratis adgang til hele programmet, som byder på tilbudsjagt, musik, grill og aktiviteter for hele familien.

Dagen starter i butikken på Perlegade, hvor der fra klokken 10:00 til 13:00 er ekstra skarpe fødselsdagstilbud på udvalgte varer. Det gælder først-til-mølle, men jubilæet fejres hele august med kampagner og stærke priser – så der er mulighed for at gøre en god handel hele måneden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra klokken 13:00 rykker festen ud på BryggerTorvet, hvor Nova Data traditionen tro holder sommerfest – og i år med ekstra meget at fejre. Der bliver live musik, kolde drikke i sommerbaren, grillpølser og aktiviteter for både børn og voksne. Det endelige program er på vej, men dagen bliver fyldt med lokale indslag og fællesskab.

“Vi glæder os til at fejre de 30 år med alle dem, der har været med på rejsen – og dem, der bare har lyst til en hyggelig sommerdag midt i byen”, fortæller Kenan Hansen fra Nova Data i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...