Nu begynder biogasproduktionen i Kværs

Nye lastbiler skal fragte biomassen til anlægget og retur til landbruget. Foto: Lene Esthave
Nye lastbiler skal fragte biomassen til anlægget og retur til landbruget. Foto: Lene Esthave
8. november 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Nature Energy begynder produktionen af biogas i Kværs og vil kunne levere omkring 20 millioner kubikmeter om året og fortrænger dermed ens tilsvarende mængde fossilt naturgas fra energysystemet.

De 26 meter høje siloer på anlægget i Kværs kan hver især rumme 9500 kubikmeter biomasse. Lige nu er de ved at blive fyldt med podemateriale fra søster-anlægget ved Glansager, så den biologiske proces kan startes.

Når anlægget er i fuld produktion, vil det lave omkring 20 millioner kubikmeter grøn biogas. Det kan man opvarme omkring 20.000 huse med i et helt år eller man kan køre omkring 50 millioner kilometer i lastbil med den mængde gas.

Artiklen fortsætter under annoncen

Færre lugtgener

Selvom biogasanlægget er et helt lukket system, så kan der være lugtgener.

”Især i opstartsfasen”, fortæller driftsleder Gudmund Vejbæk Jepsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Men vi har tømt tankene for luft og fyldt dem med CO2 leveret af vores samarbejdspartner Strandmøllen, der blandt andet producerer klima-neutralt CO2, fra Nature Energy i Korskro. Når selve gassen begynder at blive dannet, bliver CO2’en rømmet igennem et kulfiter. CO2 er lugtfrit og de spor, der kan være af andre gasser, bliver fanget i kulfilteret”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved planlagt vedligehold eller situationer, hvor kortvarige lugtgener forventes, orienteres naboer så vidt muligt på forhånd.

De nærmeste naboer er inviteret til rundvisning og dialog på anlægget og til foråret, når de ydre forhold på anlægget er færdiggjort, forventer Nature Energy Kværs at holde åbent hus for alle interesserede.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...