Nu begynder Region Syddanmark igen at vaccinere mod Corona

30. juni 2022 COVID-19 Skrevet af: Redaktion

Det er nu muligt for en mindre gruppe af borgere med svært nedsat immunforsvar at få en boostervaccine mod COVID-19. Det kræver i første omgang en henvisning fra ens egen læge eller fra den behandlende sygehuslæge, hvis man modtager behandling på et af regionens sygehuse.

Det skriver Region Syddanmark.

Sundhedsstyrelsen sender ikke automatisk invitationer til vaccination ud.

Borgere, der ønsker booster-vaccinen, skal selv kontakte egen læge eller behandlende sygehuslæge for at få en henvisning. Lægen vil så vurdere hver enkel borger ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Artiklen fortsætter under annoncen

De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er en lille stigning i antallet af danskere, der bliver smittet med COVID-19, men der er ikke flere, der bliver alvorligt syge. Der er heller ikke en stigning i antallet af indlagte på intensivafdelingerne.

Når lægen har lavet en henvisning, kan man booke tid på en af regionens vaccinationscentre.

Eftersom der nu skal vaccineres flere, lukker regionen for drop-in-vaccinationer på regionens vaccinationscentre.

Bestil tid til vaccination

Artiklen fortsætter under annoncen

Man skal derfor bestille tid på www.vacciner.dk, hvis man gerne vil vaccineres på en af regionernes vaccinationscentre i den kommende tid.

Det er også muligt at blive vaccineret hos flere praktiserende læger. På vaccinationskortet på Region Syddanmarks hjemmeside kan man se, hvilke læger der tilbyder vaccinen.

Det er henover sommerferien også muligt at benytte sig af nogle apoteker. De kan også findes på vaccinationskortet.

Udover den mindre gruppe særligt sårbare, der tilbydes en booster-vaccination, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at en række andre borgere lader sig vaccinere med mod COVID-19 i løbet af efteråret. Formålet med den nye runde vaccinationer er at forebygge alvorlig sygdom, indlæggelser og i værste fald død.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle over 50 tilbydes et stik

Fra 15. september vil beboere på plejehjem og de ældste syddanskere blive tilbudt både COVID-19-, influenza- og pneumokokvaccination.

Fra 1. oktober vil alle syddanskere over 50 år samt personer under 50 år, som har en særlig risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, blive tilbudt en booster-vaccination.

Den endelige plan for vaccinationer i efteråret, inklusiv vaccinationssteder og muligheder, bliver meldt ud efter sommerferien.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...