Nu bliver det dyrt at ha’ bil, motorcykel eller knallert uden ansvarsforsikring

19. december 2018 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Fra 1. januar 2019 vil Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring opkræve et dagligt gebyr på 250 kr., såfremt du ikke har en ansvarsforsikring på dit køretøj.

Om du kører i det pågældende køretøj eller ej, vil du blive opkrævet et dagsgebyr, hvis ikke du har en ansvarsforsikring. Det er derfor nu eller aldrig, hvis du skal have denne forsikring, og der er penge at spare ved at sammenligne priser.

En undersøgelse, foretaget af sammenligningstjenesten Mikonomi.dk, konkluderer, at du kan spare 1.600 kr. om året ved at sammenligne tilbud på en ansvarsforsikring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Betal 2973 kroner om året eller 3000 på 12 dage

Mikonomi.dk har undersøgt priserne hos 12 forsikringsselskaber med udgangspunkt i de tre mest solgte biler i Danmark i 2018. Gennemsnitsprisen blandt de undersøgte selskaber for en bilforsikring på henholdsvis en Peugeot 208, Nissan Qashqai og Volkswagen Golf er 2.973 kr. om året.

Tegner du ikke en ansvarsforsikring inden nytår, vil du allerede den 12. januar 2019 have betalt mere i gebyr, end du ville have gjort på et helt år, hvis du blot havde tegnet en ansvarsforsikring inden loven trådte i kraft, skriver Mikonomi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Motorregistret er der cirka 50.000 køretøjer, der i dag ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring.

Har du en af disse, skal du enten tegne en ansvarsforsikring på dit køretøj eller afmelde det hos Motorregistret og aflevere din nummerplade – inden den 1. januar 2019. Hvis du ikke gør det, ender det med at blive en dyr affære, der vil koste dig 250 kr. om dagen, indtil du får tegnet en forsikring eller afmeldt dit køretøj.

Artiklen fortsætter under annoncen

Loven gælder biler, motorcykler og knallerter.

Dagsgebyret bliver pålagt, indtil der er købt en ansvarsforsikring, eller køretøjets nummerplader er afleveret til SKAT.

Gebyret følger en person eller en virksomhed, og er derfor ikke knyttet til selve køretøjet. Man kan ikke købe en ny forsikring på noget køretøj, før de skyldige gebyrer til DFIM er betalt.

Læs mere om den nye lov HER

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...