Nu bliver det lettere at betale for parkering i Havnens P-Hus

29. maj 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fremover bliver det væsentligt nemmere at betale for sin parkering i Havnens P-Hus på Nørre Havnegade. Fra tirsdag er det ikke længere nødvendigt at stille p-skiven i sin bil i phuset ved siden af Hotel Alsik – og ved parkering i under to timer, er det heller ikke nødvendigt at benytte en app eller automat til registrering.

I stedet registreres alle biler fremover, når de passerer en bom ved ind- og udkørselsrampen. Registreringen sker via Automatisk Nummer Plade Registrering, hvor der tages et billede af bilens nummerplade. Når nummerpladen er aflæst, går bommen op, skriver APCOA PARKING i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er fortsat gratis at parkere i Havnens P-hus i de første to timer. Det betyder, at har man sin bil parkeret i op til to timer, skal man ikke foretage sig yderligere.

Har man derimod brug for at parkere i mere end to timer, er prisen pr. time stadig 12 kroner. Med det nye betalingssystem skal man betale for sin parkering, inden man forlader parkeringshuset. Det kan ske enten i en af de tre opstillede automater i p-huset, via APCOA FLOW-appen eller via EasyParks app.

Når parkeringen er afsluttet og betalt, kører man mod udkørselsbommen. Her aflæses bilens nummerplade igen og systemet tjekker, om der er betalt, hvorefter bommen går op.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har man derimod ikke betalt for sin parkering, går bommen ikke op, og Den Jyske Kontrolcentral ringes automatisk op via højttaler/Intercom på bommen. Bilisten får dernæst instruktion i at gennemføre sin betaling og afslutte sin parkering indenfor 48 timer, efter at P-huset forlades. Efter kontakt til kontrolcentralen vil bommen åbne.

Som en anden ændring, der skal gøre det nemmere og mere fleksibelt at parkere i Havnens P-Hus, er der fra den 2. juni ikke længere nogen begrænsninger i forhold til, hvilke pladser man parkerer på. Undtaget er dog handicapparkering og el-ladepladser, som er forbeholdt bilister indenfor disse kategorier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden 22. januar har Europas største parkeringsselskab APCOA PARKING stået for administrationen af Havnens P-Hus. Det sker som en del af en aftale mellem APCOA PARKING og ejeren af P-huset, BMC Ejendomme A/S, som er et selskab under Bitten & Mads Clausens Fond.

Foto: Havnens P-Hus, fotograf Kim Jørgensen, Sønderborg Kommune.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...