Nu byggemodnes 11 nye grunde på Lykkegaard i Augustenborg

26. februar 2021 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Augustenborg er et attraktiv sted at bo, og efterspørgslen efter boliger og grunde i byen er stor. Derfor har Byrådet besluttet at byggemodne 11 nye grunde på Lykkegård i Augustenborg.

”I byrådet er der et meget stort fokus på at udvikle Augustenborg by, og et af de væsentligste udviklingsværktøjer er at tiltrække nye indbyggere til byen. Derfor sætter vi nu gang i den nye udstykning på Lykkegaard i Augustenborg, som ligger godt og tæt på flot natur, men samtidig tæt på børnehave, skole, haller og butikker”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Sønderborg Kommune har en klar strategi om at være en kommune, hvor folk vil bosætte sig, og det kræver, at vi sikrer attraktive byggegrunde i aktive lokalsamfund som Augustenborg”.

Beslutningen om udstykningen er en udmøntning af budgetaftalen 2021-24 som led i udviklingen af Hertugbyen Augustenborg – et kommende kulturelt fyrtårn. Og den gode udvikling Augustenborg har haft de senere år med blandt andet indflytningen af Landbrugsstyrelsen på Augustenborg Slot skal fortsætte, mener borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er sket rigtig mange gode ting i Augustenborg de senere år, og der endnu mere i vente. For nylig har Sønderborg Kommune sagt ja til at ændre en lokalplan, så de nye ejere af nabobygningerne til Augustenborg Slot – Den Hvide By og gulstensbygningen mellem parken og Augustiana – kan omdanne dem til boliger, kunstrelaterede aktiviteter og erhverv som for eksempel café og restaurant.

”Og Sønderborg Kommune er startet på det store projekt med at skabe bedre rammer for børnene på daginstitutionsområdet og skolen, og vi arbejder også videre med ambitionen om at gøre Hertugbyen Augustenborg til et kulturelt fyrtårn”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye udstykning på Lykkegaard forventes at blive udbudt til salg i starten af 2022.

 

19. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Tænk ud af boksen med Battle Box hos Maximum Sønderborg

19. marts 2024 Erhverv

Maximum Sønderborg har netop introduceret en forlystelse, der sætter gæsternes evner på prøve og skaber sjove minder. Navnet på den nye forlystelse er Battle Box, hvor alle bliver udfordret som aldrig før. ”Forestil dig et rum fyldt med 12 hvide bokse. Det ser måske simpelt ud, men hver boks gemmer på 4-7 udfordringer og gåder, […]

Læs mere...