Nu er der igen dækket op til Loppemarked på Kær Halvø

27. august 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Skyttehuset på Kær Halvø er fyldt til bristepunktet med lopper til Borgerforeningens sensommer loppemarked. Det foregår lørdag den 3. og søndag den 4. september kl. 10.00 – 16.00.13062229_1219568668093695_242079550606753587_n

Artiklen fortsætter under annoncen

Skyttehuset er for nylig blevet genåbnet efter oversvømmelse og en omfattende renovering, der har gjort huset endnu bedre end tidligere.

I Skyttehuset er der igen et væld af lopper. Loftet er fyldt til bristepunktet, og i festsalen er der radio/tv-forretning og malerier, der bare står og venter på den rette nye køber/samler. I kulturladen er der denne gang også mulighed for at købe kontormøbler.

Og der er ikke længe til jul, så selvfølgelig er der også en juleafdeling, skriver Borgerforeningen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er også køkkengrej i lange baner, bøger, legetøj og lamper. Så kom og gør en god handel”, siger Svend Aage Andersen fra aktivitetskomiteen i Borgerforeningen. Der bydes også på kaffe, hjemmelevede lagkager og der grilles ringridere, som  kan skylles ned med en sodavand eller en kold fra kassen.

Der er mulighed for gratis at prøve sine evner på skydebanen i Skyttehuset, hvor der er kompetente skydeledere til stede.

“Så læg weekendturen ud på Kær halvø og bliv en oplevelse rigere, og for at du ikke skal gå alt for langt, vil der på en mark bag ved Skyttehuset være mulighed for at parkere bilen”, siger Svend Aage Andersen

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

5. oktober 2024 112, REGIONALT

Grænsekontrollen intensiveres

5. oktober 2024 112

Rigspolitiet har i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og PET besluttet at intensivere indsatsen ved den dansk-tyske grænse og det skyldes de seneste dages hændelser i København og Stockholm, hvor blandt andet to svenske statsborgere er sigtet for terror. “Den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Vi følger den nuværende […]

Læs mere...