Nu er der masser af gæster i hele Hotel Alsik

13. juli 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Coronalukningen ramte Hotel Alsik og alle andre restauranter hårdt, men nu er alt godt i Sønderborgs nye hotel. Der er fyldt med gæster i alle restauranterne og i alle værelserne.

“Det går simpelthen rigtigt godt på alle måder, så vi er bare så glade”, siger Hotel Alsiks mesterkok, Jesper Koch, som rigtigt mange danskere har set i tv-serien Koch’en på Toppen og da den for nylig blev genudsendt, så kimede telefonerne på hotellet. Rigtigt mange vil opleve Sønderborg og det storslåede hotel.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Koch’en på Toppen har givet rigtigt meget til Sønderborg og jeg kan fortælle, der kommer nye afsnit i oktober”, siger Jesper Koch til SønderborgNYT. Og når der er mange, der gerne vil booke sig ind på hotellet, så får Charlotte Meisner travlt.

Chef for bookingen

For når der lejes værelser ud eller bestilles mødelokaler på Hotel Alsik, så har Charlotte Meisner det forkromede overblik og hun følger med i tingene fra kulissen.

“Jeg er det, vi kan kalde reservationschef og jeg bruger mine arbejdsdage på at opdatere hjemmeside, passe bookingen, justere priser og så taler jeg med mange gæster, der er på vej til at bestille værelser eller andet”, siger Charlotte Meisner til SønderborgNYT. Hun blev ansat på hotellet tilbage i december 2018, hvor der slet ikke var klar til at åbne endnu.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Dengang sad vi et kontor i Alsion og så har jeg jo haft fornøjelsen af at følge Hotel Alsik fra første åbningsdag og frem til i dag”, siger Charlotte Meisner. Hun fortæller, at der gennem det første år er blevet rettet ind og ud på flere ting i hotellet.

“Og så brugte vi Corona-lukningen på at sikre, at servicen fik et nyk opad i Restaurant Alsik. Når man åbner et splinternyt hotel, så er det jo sådan, at vi alle lærer, mens vi er i omdrejninger”, siger Charlotte Meisner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Genforeningen trækker

Bookingchefen fortæller, at Genforeningen har fået rigtigt mange mennesker til Sønderborg.

“Vi er jo blevet opfordret til at holde ferie i Danmark og rigtigt mange gør det her i Sønderborg, selvom genforeningsarrangementerne er aflyst. Serien med Koch’en ppå Toppen gør også sit for Sønderborg og på Hotel Alsik er Jesper Koch jo et navn i sig selv og han har flere superdygtige kokke i front i køkkenerne”.

I juni begyndte gæsterne at bestille deres sommerophold i Hotel Alsik.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og der var fuldt hus fra den 5. juli og det er der frem til foreløbig 29. juli. Og efteråret ser også fint ud, når vi tænker møde- og konferenceaktiviteter”, siger Charlotte Meisner til SønderborgNYT.

Charlotte Mesiner har ingen planer om at sige op og prøve nye steder.

“Vi er vendt hjem fra København, hvor jeg var i Bella Centret og nu, hvor Hotel Alsik myldrer af liv, så er det rigtigt sjovt og spændende at være med på holdet”.

Hotel Alsik har omkring 120 ansatte, som alle gør deres bedste for at give gæsterne gode oplevelser, fortryllende menuer og ypperlig service.

Artiklen fortsætter under annoncen

Øverst: Charlotte Meisner, Hotel Alsik

 

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...