Nu er programmet for den sidste weekend i Mølleparken på plads

Tre aktuelle danske navne spiller sæsonens sidste koncert. Arkivfoto

Tre aktuelle danske navne spiller sæsonens sidste koncert. Arkivfoto

25. oktober 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Der bliver sat et musikalsk punktum i Mølleparken, når tre aktuelle navne spiller den sidste koncert i rækken lørdag den 29. august 2026. Publikum kan se frem til en aften med både nye og kendte sange – og en scene fyldt med unge musikere, der på hver sin måde har markeret sig på den danske musikscene.

Bifald åbner aftenen med følelser tæt på huden og dansksprogede numre, der bevæger sig fra det stille til det storslåede. Duoen består af Malte Bach Jensen og Max Le Maistre Matzen, som de seneste år har fået opmærksomhed for deres lyd og tekster, der rammer et bredt publikum.

Artiklen fortsætter under annoncen

URO følger efter med en koncert, der tager afsæt i Jeppe Kronbacks personlige tekster og melodier. Han har haft succes med flere singler, optrådt på festivaler rundt i landet og er aktuel med sangen ’Happy Days’.

Zar Paulo afslutter aftenen med deres velkendte energi og et sæt, der blander nye numre med sange som ’Telefonperson’ og ’We Are One’. Bandet har fået mange nye lyttere og er blevet et fast navn på de danske spillesteder.

Koncerten finder sted lørdag den 29. august 2026 i Mølleparken. Billetter og information findes på Kultur i Syds hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...