Nu er tiden til at tage skridtet mod et liv uden nikotin

Gratis kursus giver dig viden og redskaber til at stoppe. Arkivfoto

Gratis kursus giver dig viden og redskaber til at stoppe. Arkivfoto

24. august 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Drømmer du om et liv uden nikotin? I efteråret tilbyder Sønderborg Kommune gratis kurser, der giver dig støtte til at tage springet – og holde fast. Her får du både viden, fællesskab og redskaber, som kan gøre det lettere at slippe cigaretter, e-cigaretter, vapes og puffbars.

Kurserne er for alle, uanset om man ryger, damper eller bruger andre nikotinprodukter. Deltagerne får støtte til både at bryde afhængigheden og til at fastholde beslutningen om at være røg- og nikotinfri i hverdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT har tidligere skrevet om John Lindeberg Balle, som efter 47 år med tobak lykkedes med at blive røgfri gennem et rygestopkursus – og han fremhævede især fællesskabet og støtten fra holdet som en vigtig del af forløbet.

Allerede i uge 36 starter de første ryge- og nikotinstopkurser, og nye hold følger i uge 45 og uge 49. Det er nu muligt at tilmelde sig efterårets kurser via Sønderborg Kommunes hjemmeside, hvor man også kan læse mere. Tilbuddet er gratis, hvis man bor eller arbejder i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spørgsmål kan rettes til rygestoprådgiver og tobakskoordinator Rikke Ahrends på telefon 2790 4535, oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...