Nu kan børn fra 5. – 6. klasse tilmeldes Videnskabsklubben på Statsskolen

Pressefoto

Pressefoto

20. august 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Igen i år er det muligt for børn i 5.-6. klasse at melde sig til Videnskabsklubben på Statsskolen. Videnskabsklubben er et tilbud til nysgerrige børn, som gerne vil blive klogere på verden omkring os. Her kan man gå til videnskab på samme måde som man kan gå til musik eller idræt, skriver gymnasiet.

På Statsskolen tilbydes to forløb.

Det første forløb handler om Geometri og algoritmer. Igennem et innovativt spildesign bliver miniforskerne til et internationalt redningshold, som skal redde jorden fra fx mudderskred, tsunamier og orkaner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er man mere til mikroskopiske organismer er det også muligt at melde sig til det andet forløb, som handler om mikrobiologi. Miniforskerne bliver her gennem et spændende forløb introduceret til mikrober, som de gennem en række eksperimenter skal undersøge og opleve.

Undervisningsmaterialet er udviklet af Videnskabsklubben i samarbejde med universitetsforskere, men det er elever fra Statsskolen, der står for undervisningen.

Man kan læse mere og tilmelde sig via videnskabsklubben.dk. Pladserne fordels efter ”først-til-mølle-princippet”. Forløbene starter efter efterårsferien og det er helt gratis at deltage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmeldingen starter i dag, søndag den 20. august.

4. juni 2026 Politik, Nordborg, Samfund

Nu rykker oprensningen af Himmark Strand et stort skridt nærmere

4. juni 2026 Politik

Sønderborg Kommune har taget endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at rydde op efter en af Danmarks såkaldte generationsforureninger. Natur-, Klima- og Miljøudvalget har nemlig godkendt, at miljøkonsekvensrapporten og et udkast til tilladelse for oprensningen af Himmark Strand på Nordals sendes i offentlig høring i otte uger. Dermed kommer projektet et skridt nærmere den […]

Læs mere...