Nu kan boligejere og forsamlingshuse søge tilskud til bygningsforbedringer

11. maj 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Nu kan ejere af boliger, der er opført før 1960, samt bestyrelser for forsamlingshuse i Sønderborg Kommune søge om økonomisk tilskud til bygningsforbedringer.

Formålet med puljen er at højne kvaliteten af boliger i landdistrikterne. Man kan derfor søge puljen, hvis man bor i et landområde i en by med mindre end 4000 indbyggere, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Boligejere og forsamlingshuse kan søge om tilskud til energiforbedringer samt forbedringer, der afhjælper forhold, der udgør sundhedsfare eller brandfare. Derudover kan forsamlingshuse også søge om tilskud til at lave ramper til kørestole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bygningen skal ikke være bevaringsværdig for at få adgang til puljen, og man kan få op til 40 procent i tilskud.

Puljen uddeles to gange i året, og næste ansøgningsfrist er søndag den 26. juni. Man kan læse mere om puljen samt søge puljen på Sønderborg Kommunes hjemmeside.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...