Nu kan der købes legetøj i KiDS Coolshop i Borgen

24. september 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag klokken 10 trykkede Christian Vejby på den knap, der fik gitterporten til Borgens nye legetøjsforretning til at gå op – og dermed kunne de første kunder gå indenfor og finde legetøj.

“Vi kunne sagtens have lavet en festlig åbning med nogle helt vilde åbningstilbud, men det er tiden ikke til. Derfor bliver det en stille åbning”, siger butiksejer Christian Vejby til SønderborgNYT.

Butikken hedder KiDs Coolshop og den er i et meget tæt samarbejde med online-butikken CoolShop.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er sammen om at handle ind og det gør, at vores varer både findes i den fysiske butik og på CoolShops hjemmeside. Kunderne får altså det bedste i to verdener. CoolShop er supergode til online og vi er gode en fysisk butik”, siger Christian Vejby, som kommer fra Nordjylland.

“Vi valgte at rykke til Sønderborg, fordi der ikke er en legetøjsbutik i midtbyen og fordi her er et glimrende indkøbscenter. Og så vil jeg lige sige, det er en overraskende flot by”, siger nordjyden, der glæder sig til at betjene kunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I KiDS Coolshop i Borgen møder kunden butiksejeren og det gør altså en forskel, man møder en ejer, der bare brænder for legetøj. Det kan ikke undgå at skinne igennem”, siger Christian Vejby.

SønderborgNYT sendte direkte tv fra åbningen af den nye legetøjsbutik.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...