Nu kan der shoppes igen

1. marts 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Endelig ser man igen mennesker med bæreposer i Perlegade og det er glade kunder, som har været et smut indenfor i en eller flere af butikkerne, som igen er åbne.

“Jeg har lige fået penge af mine svigerforældre, fordi det er min fødselsdag, så jeg skal finde noget, jeg kan købe”, siger en kvinde, som er på rundtur i butikkerne. Hun er glad for, det igen er muligt at tage på shoppingtur.

“Bedst af alt er, at butiksåbningen giver humøret et løft hos os alle”, siger hun.

Og butikkerne er klar til at lukke kunderne ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har masser af gode tilbud og det er på alle de varer, der har ligget og ventet i nedlukningsperioden. Dem skal vi have solgt i en fart, så der bliver plads til forårskollektionerne”, siger Jan Rasmussen fra Twizt i Perlegade.

Han har noteret sig, at de kunder, som har været indenfor, er i godt humør.

“Det er jo dejligt, at butiksåbningen er med til at give humøret et løft”, siger Jan Rasmussen.

Frisk Schlott-butik

Når man spørger Brian Schlott, hvordan det er at være i gang i gang, så undrer sig han siger over ordet ‘igen’.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er altid i gang. Blandt andet har jeg frisket en del af butikken op og jeg er også i gang med at lave om i H&H, så den kan åbne fra fredag morgen”, siger han.

I Schlott er der også et område med udsalgsvarer.

“Skal man have købt nogle af dem, så er det om at være hurtig. Det plejer at gå stærkt”, siger Brian Schlott.

Foråret er kommet

Et kig i kalenderen afslører, at det er forår og det er en rigtig god tid for Outdoor i Centrum, som også er åben.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har brugt dagene op til i dag på at sætte alt vores nye fiskegrej frem og vi har også pakket tøj og andet outdoorudstyr ud, så det er klar til at blive solgt”, siger butiksejer Peter Uwe Hansen.

“Fisketure og ture ud i det blå er noget af det, som vi gerne må og flere og flere er begyndt at gøre det. Og det mærker vi i vores butik, hvor der også sælges online”.

Borgerforeningen på patrulje

Mens kunder går rundt og shopper, så er der en lille gruppe fra Borgerforeningen, som går og holder øje med, at alle husker at holde afstand.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har nogle skilte, som vi viser og de skal gerne gøre, at vi alle husker at tænke os om, så der bliver ved med at være åbne butikker”, siger Borgerforeningens patruljemedlemmer.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...