Nu kan der søges penge i Landdistriktspuljen

Kærbo: Arkivfoto

Kærbo: Arkivfoto

4. maj 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

62 millioner kroner er i år sat af til udviklingsaktiviteter i landdistrikterne og frem til 30. juni er Landdistriktspuljen åben for ansøgninger for i alt 25 millioner kroner målrettet projekter under temaet ’Det gode landsbyliv nu og i fremtiden’, skriver Landdistrikternes Fællesråd.

Og det giver god mening at understøtte den lokale initiativrigdom med en rekordstor pulje, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:

”Hvis vi kan styrke grundlaget for at skabe udvikling helt lokalt, kan vi sikre arbejdspladser, bosætning og i det store hele et områdes overlevelse. Det er bydende nødvendigt at styrke indsatserne for landdistrikterne, hvis vi skal stoppe den negative spiral og styrke fremtiden for hele vores land – også uden for de store byer, lyder det fra Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek oplyser, at det er en styrkelse af nærheden i landet, der er i fokus med Landdistriktspuljens pulje og Bolig- og Planstyrelsen oplyser, at pengene i denne runde vil prioriteres til projekter, der søger at fastholde lokale arbejdspladser, lokale fritidstilbud, et lokalt udbud af offentlige funktioner med videre i landsbyer og mindre byer.

Derudover prioriteres projekter der understøtter omstilling og udvikling af landsbyer og mindre bysamfund i landdistrikterne. Ansøgninger til Landdistriktspuljens anden runde 2021 skal være Bolig- og Planstyrelsen i hænde inden 30. juni kl. 12.00.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...