Nu kan der søges tilskud til klimavenlige boligforbedringer

15. oktober 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Nu kan boligejere søge om tilskud til boligforbedringer, der sparer energi.

Det skal tilskynde flere boligejere til at gøre deres hjem mere klimavenlige og bidrage til målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

“Nu gør vi vores grønne ambitioner til konkret handling og målet er, at der skal bruges mindre energi på at opvarme de danske hjem og dermed reducere CO2-udledningen”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.

Tilskuddene til energirenoveringer kommer fra Bygningspuljen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Boligejere skal søge tilskud, før de går i gang med projektet – ellers kan de ikke få tilskud. Der er 245 millioner kroner i Bygningspuljen i år.

Man kan søge via hjemmesiden sparenergi.dk/tilskud. Her kan man også med en beregner få et bud på, hvor meget man potentielt kan få i tilskud – og hvor mange penge, man kan spare i energiudgifter.

ProjectZero guider dig

Hvis du ikke føler dig helt sikker på, hvordan du kan få del i puljen, så kan du tilmelde dig ProjectZeros informationsmøder, hvor du bliver klædt på til at sende din ansøgning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du tilmelder dig infomøderne på ProjectZeros hjemmeside.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...