Nu kan du spille padeltennis i Sønderborg

6. september 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hver eneste dag kan du tage en tur ud til Fynsgade 23 og spille padel-kampe – enten single- eller double-kampe. Det kan du, fordi den nye Padel Club Sønderborg har åbnet til 12 doublebaner og tre singelbaner.

Bag Padel Club Sønderborg står Mathis Bentzen, som har boet adskillige år i Spanien.

“Jeg spillede rigtigt meget i Spanien, hvor padeltennis er en stor sport, som spilles af både de sporty og de mindre motionsvante. Det gode ved padel er, at alle kan være med – og fordi der spilles med et bat i stedet for en ketcher, så er det ikke lige så hårdt som tennis”, siger Mathis Bentzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg er det ikke det eneste sted, hvor Padel Club har et center. De har også centre i 16 andre byer.

“Padel er i hastig udvikling og med udgangen af 2020 var der omkring 100 baner i Danmark. I år føjes der 320 til”.

Hvis nogen har lyst til at få en intro til spillet, så skal de komme herud torsdag mellem 18:30 og 20.

“Man skal reservere en bane via vores hjemmeside, padelclub.dk, og i weekenden kan de, der reservere bane få et gratis prøvespil mellem klokken 10 og 17″, siger Knud Erik Jacobsen, der ansat til at bestyre lokalerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller videre, at der ud over baner, og omklædningsrum også er små områder, hvor man kan sidde og hygge sig.

“Og vi er i fuld gang med at indrette butik og også et lokale, så virksomheder, foreninger og familier, kan nyde mad udefra og bruge en dag eller aften på at være sammen om padel-sport”, siger Knud Erik Jacobsen.

Du kan SE BILLEDER HER .

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...