Nu kan foreninger søge støtte fra Sønderjysk Forsikring

Pressefoto
Pressefoto
18. januar 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Foreninger, klubber og almennyttige organisationer i Sønderborg Kommune kan søge støtte hos Sønderjysk Forsikrings lokale fællesskabspulje.

“Der er 250.000 kroner i puljen og der kan søges frem til 15. december. Fire gange om året vælger vi de ansøgere ud, som vi vil støtte”, siger kommunikations- og marketingschef Bernadette Sparrevohn til SønderborgNYT. De ansøgninger, som ikke udløser penge i den første udvælgelse, er automatisk med de næste gange, der skal vælges modtagere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formålet, der søges støtte til, skal være til glæde for mange – og gavne det lokale fællesskab.

“Sønderjysk Forsikring er et kundeejet selskab og vi er meget bevidste om, hvor vigtige fællesskaber er”, siger Bernadette Sparrevohn.

Fællesskabspuljen er et nyt initiativ fra Sønderjysk Forsikring – er du og din forening interesseret i at søge støtte, kan det gøres via Sønderjysk Forsikrings hjemmeside, som du finder her.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når året er omme, så vurderer vi forløbet og finder frem til, om vi skal fortsætte på samme måde eller om vi skal ændre nogle ting”, siger Bernadette Sparrevohn.

Sønderjysk Forsikring støtter også de frivillige brandværn.

“De frivillige brandværn er meget vigtige for os allesammen og derfor støtter vi dem meget gerne – og det gør vi med en årlig uddeling”, siger kommunikations- og marketingschefen.

13. januar 2025 Sport, Nordborg

Lokalsporten i Nordborg støttes med stor sponsorcheck

13. januar 2025 Sport

Broballe IF har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK og Kvickly Nordborg, som er en del af BALS, modtaget et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 19.123,43 kroner. Det oplyser energiselskabet OK i en pressemeddelelse. Hver gang der tankes hos Kvickly Nordborg, støttes Broballe IF. OK’s kunder har sparet pengene op til […]

Læs mere...