Nu kan hele familien gå til spejder hos Ulkebøl-spejderne

Spejderopgave. Privat foto

Spejderopgave. Privat foto

9. januar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Er din familie glad for naturen, og mangler I en aktivitet, hvor I kan deltage som familie, så er tilbuddet her: Ulkebøl spejder starter familiespejd.

Familiespejd er for familier med børn i alderen 3-6år, der godt kan lide at være fysisk aktive og få mulighed for at undersøge, udforske og opdage de mange ting som spejder og samværet med andre småbørnsfamilier kan byde på. Børnene får lov til at udvikle sig og lave aktiviteter, der er tilrettet dem. Vi arbejder i hold, og spejderen er en stor del af holdet, skriver Ulkebølspejderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos familiespejderne er det den 3-6-årige, der er spejder sammen med en voksen, det kan være en forælder, bedsteforældre eller lignede. Søskende er også velkommen til at deltage i møderne, men det er den 3-6-årige, der er spejderen og aktiviteterne er tilpasset denne aldersgruppe.

Det nye familiespejd-hold ledes af fire ledere, der alle har mange års erfaringer fra spejderverden og er klar til at sætte rammerne for nogle spændende og aktive familiespejd møder. Lederne er alle frivillige, og de søger for den praktiske planlægning af møderne. Familierne er med til gennemførslen. Lederne glæder sig til at komme i gang med familiespejd-møderne og være med til at give gode oplevelser til en masse børn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Familiespejd er to timer hver anden søndag og de er fyldt med naturaktiviteter, hyggeligt samvær, bålaktiviteter, undersøgelse af dyreliv og mange andre oplevelser.

Første møde er den 21. januar kl. 10 – 12, hvor vi mødes ved Ulkebøl Spejderhytte på Damager 14 i Sønderborg. Lyder det som noget for dig og din familie er du velkommen til at kontakte os på: [email protected]. Du er også velkommen til bare at møde op.

Igennem næsten 60 år har Ulkebøl spejdergruppe lavet spejderaktiviteter for børn og unge. Gruppen hører under Det Danske Spejderkorps og tilbyder spejderaktiviteter for børn og unge fra 3 år og opefter.  Gruppen arbejder på at udvikle børn og unge gennem spændende og udfordrende spejderaktiviteter samt ideen om at børn leder børn. Dette sker gennem ugentlige spejdermøder, sjove lejre og arrangementer. Der er altid plads til nye spejdere og ledere. I er velkommen til at kontakte os, hvis det lyder som noget I gerne vil være en del af.

5. juni 2026 Sport, Sønderborg

Flotte resultater blandt seniorskytterne

5. juni 2026 Sport

Seniorskytterne i Sønderborg Skyttekreds har igen været i aktion på 50 meter banerne på Kær Vestermark, hvor maj måneds skydninger nu er gjort op. I alt deltog 58 ældre damer og herrer, som dystede om medaljer og placeringer i de forskellige klasser. Der blev leveret mange flotte præstationer gennem måneden, og de bedste skytter kunne […]

Læs mere...