Nu laves der kloaksepareringer i den østlige del af Sønderborg

Pressefoto: Sønderborg Forsyning

Pressefoto: Sønderborg Forsyning

6. februar 2023 Samfund Skrevet af: Redaktion

For at skåne havmiljøet omkring os og sikre byen i regnvejr, bliver de sidste rør til kloakseparering nu lagt i området ved Grundtvigs Allé. Gravearbejdet giver anledning til lukkede veje og fældning af ti træer.

Sønderborg Forsyning kloakseparer for at gøre klar til de stigende mængder af regnvand og for at mindske udledninger i havet. Fra februar til juni i år vil Sønderborg Forsyning grave den sidste etape af kloaksepareringsprojektet i den østlige del af Sønderborg by.

”Det er et virkelig betydningsfuldt område, som vi afslutter i år”, fortæller Susanne Vesten, projekt- og udviklingschef ved Sønderborg Forsyning.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi kommer til at lukke overløb og mindske udledningen af skadelige stoffer til havet nær os, når alle husene i området er koblet på”, siger hun i en pressemeddelelse.

Området er betydningsfuldt, fordi der kommer store mængder spildevand og regnvand derfra.

Før en vej bliver kloaksepareret, løber både spildevand og regnvand fra vejen videre til renseanlægget og bliver renset. Regnvandet i kloakken kan skabe oversvømmelser og overløb af fortyndet spildevand – og det vil man undgå. Så efter kloakseparering ledes regnvandet direkte i havet og kun spildevand kommer til renseanlægget.

Artiklen fortsætter under annoncen

På den måde aflaster kloaksepareringen både kloaksystemet og renseanlægget, og skåner vores byer for oversvømmelse og havet for overløb.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...