Nu ligger der en natursti klar på tegnebrættet

Vandretur. Arkivfoto: Ole Kæhler
Vandretur. Arkivfoto: Ole Kæhler
2. december 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådet har i budgetaftalen sat en million kroner af til at færdiggøre stihandlingsplanens mål om en natursti hele vejen rundt om Nybøl Nor. Strækningen mellem Egernsund via Nybøl og til Adsbøl er på plads, mens strækningen mellem Gråsten og Adsbøl mangler.

Forvaltningen har i efteråret haft fornyede dialogmøder med lodsejerne med henblik på at finde en linjeføring, som kunne gennemføres med frivillige aftaler om adgang for offentligheden og derfor er der nu mulighed for at kunne lave en delvis kystnær rute med frivillige aftaler.

Artiklen fortsætter under annoncen

På onsdag bliver det op til de folkevalgte i Natur, Klima og Miljøudvalget, om det er den sti, som borgerne ønsker, der skal laves eller om det skal være alternativet, som de ikke vil have – og som samtidig giver en overskridelse af budgettet.

Borgernes foretrukne sti

Den nye sti skal føre fra Østerbakken i Adsbøl og ned langs kysten til området ved Marina Fiskenæs. Her slutter stien sig til vandreruten Gråstenstien og ender ved Havnepladsen i Egernsund, så der dannes en rundtur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Linjeføringen er ændret i forhold til tidligere, hvor stien mellem kysten og hovedvejen er flyttet frem til og følger markhegnet på teglværkets matrikel, jernbanestien udvides og der skabes en stiforbindelse til skoven Overstjernen.

Behov for ekspropriation

Der er fire grundejere, som stiller jord til rådighed til stien og en enkelt, som ikke gør – så det kan blive nødvendigt at ekspropriere.

Udgifterne til ekspropriation og anlægsarbejder kan ske indenfor det budget, der er sat af. Ekspropriationen drejer sig  arealmæssigt ca. 1,6 km nuværende privat ejendom, hvor der kan anlægges en ny natursti, blandt andet gennem et tidligere graveområde til Gråsten Teglværk.

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Sønder Havnegade bliver hygge- og gågade fra 13. juni

1. maj 2024 Politik

Teknik-, By- og Boligudvalget godkendte på deres møde den 1. marts 2022, at Sønder Havnegade lukkes for kørende trafik hele døgnet alle ugens dage i hele juli og august måned, hvert år fra 2022. Årets efter var der enighed om at lukke gaden for bilerne to uger tidligere. ”I Teknik, By og Boligudvalget var vi […]

Læs mere...