Nu skal der laves en bystrategi for Gråsten, Rinkenæs og Egernsund

Gråsten-området. Foto: Kim Toft Jørgensen
Gråsten-området. Foto: Kim Toft Jørgensen
19. oktober 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune tager fat på sin femte bystrategi og denne gang er det borgerne i Gråsten, Rinkenæs og Egernsund, der inviteres til at deltage i arbejdet med at definere deres byområdes identitet og potentiale – og udpege den fremtidige retning for byområdets udvikling.

Kommunen forsøger på flere forskellige måder at få input fra borgerne: Det sker via en digital platform, et fysisk bykontor og inddragelse af skoleklasser.

”Vi er med bystrategierne helt tæt på borgerne og de rammer, de ønsker for det gode liv for sig selv, deres børn og børnebørn. Det er vedkommende i højeste potens, og derfor håber vi altid på mange deltagere og stort engagement”, siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Lige præcis her bliver udfordringen for nogle måske at betragte Gråsten, Rinkenæs og Egernsund som en helhed. Men allerede nu køber de ind de samme steder, børnene går i de samme skoler, og de mødes til sport de samme steder – så jeg tror helt sikkert på endnu en spændende og visionær proces”.

Det særlige ved denne proces er, at der i 2015 blev lavet en Masterplan for Gråsten-området, som nu danner et godt grundlag for det videre arbejde. Det er også værd at notere, at det i forbindelse med byrådets godkendelse af budgettet for 2022 er tilkendegivet, at der i arbejdet med denne bystrategi skal være særligt fokus på unge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle kan allerede nu komme med input og læse mere om processen på den digitale platform: Gå ind på www.sonderborgkommune.dk og søg på bystrategi. På den digitale platform er det muligt at kommentere og/eller komme med ideer frem til den 10. november.

I Ahlmannsparken den 3. november kl. 14-16.30 og den 4. november kl. 14-17.30 kan man desuden besøge et særligt bykontor, der oprettes til lejligheden. Her er det muligt at komme forbi til en kop kaffe og en snak om områdets fremtid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det ventes, at der i løbet af vinteren kan laves et forslag til bystrategi for Gråsten-Rinkenæs-Egernsund. Forslaget sendes i høring i første kvartal af 2022, hvor der inviteres til et borgermøde.

Bystrategien forventes godkendt før sommeren 2022, hvorefter implementeringen kan gå i gang. I forbindelse med hver godkendt bystrategi afsættes der penge til borgerinitiativer, der støtter op om bystrategiens mål.

29. april 2024 Gråsten, Samfund

Stop for salg af startnumre til Oldtimerløbet

29. april 2024 Gråsten

Forhåndsinteressen for at være med i årets Oldtimerløb i Gråsten den 25. maj er så stor, at Lions Broager-Gråsten i dag, mandag, har måttet stoppe for salget af startnumre til biler. ”Vi har fortsat enkelte pladser til andre køretøjer end biler, f.eks. motorcykler og knallerter. Men bilerne fylder nu den plads, der er – så […]

Læs mere...