Nu skal PFAS-forurening i Sønderborg Lufthavn undersøges

Overblik over PFAS-forureningens skal undersøges. Pressefoto

Overblik over PFAS-forureningens skal undersøges. Pressefoto

22. november 2024 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommune ønsker at få overblik over PFAS-forureningens omfang og mængde samt handlemuligheder i lufthavnen. Derfor sættes der gang i en undersøgelse, der forventes at vare et halvt år. Det oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

I forbindelse med en generel undersøgelse af PFAS-forureninger har Region Syddanmark i 2022 fundet rester af PFAS i jorden i det nordlige område på Sønderborg Lufthavn, som tidligere har været anvendt til brandsluknings-øvelser. PFAS-forureningen vurderes ikke at være til fare for grundvandet. Men Sønderborg Kommune vil gerne have et overblik over forureningen, så derfor har den sat gang i en undersøgelse af PFAS-forureningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi vil gerne have en kortlægning, så vi får styr på forureningens omfang, mængde og handlemuligheder. I Sønderborg Kommune har vi derfor besluttet at få et overblik over forureningens størrelse på det berørte område ved at sætte gang i en undersøgelse af området. Lige nu er vi ved at afklare rammerne for undersøgelsen, tidshorisont og priser sammen med eksterne rådgivere, der skal stå for selve undersøgelsen. Og når vi har resultaterne fra undersøgelsen, vurderer vi, hvad næste skridt bliver,” siger Sille Marcussen Dall, der er direktør for Teknik-, Miljø- og Bæredygtighed i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undersøgelsen forventes at vare ca. et halvt år og sættes efter planen i gang inden for nogle måneder.

Også i Sønderborg Lufthavn er man glade for, at PFAS-forureningen bliver undersøgt nærmere, fortæller Jákup Sverri Kass, direktør for Sønderborg Lufthavn.

”Vi ser meget positivt på, at sagen undersøges og er enige i, at der skal være styr på en eventuel forurening af det berørte område. Ikke mindst fordi vi er i gang med at modernisere Sønderborg Lufthavn, som både tæller en ny lufthavnsbygning og en opgradering af lufthavnsområdet. Det er en massiv investering i lufthavnen til gavn for erhvervsliv og turisme, og derfor er det også vigtigt at kende til forureningens omfang, så det ikke spænder ben for opgraderingen,” siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Lufthavn er ejet af Bitten & Mads Clausens Fond samt Sønderborg Kommune.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...