Nu skal problemerne med skader på Strandpromenaden løses

Arkivfoto
Arkivfoto
20. januar 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommune har igangsat en undersøgelse ved en ekstern rådgiver, som skal undersøge Strandpromenaden i Sønderborg. Det skyldes, at promenaden ikke virker som ønsket ved højvande og stormvejr, og at der skal findes en løsning derpå.

”Det er en uholdbar situation, og nu vi skal have fundet den rette løsning, som kan klare de ekstreme vejsituationer. Vi må erkende, at de løsninger vi har brugt indtil nu, desværre ikke har været optimale. Derfor har vi nu sat en ekstern rådgiver på opgaven”, siger borgmester Erik Lauritzen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undersøgelsen forventes at blive fremlagt for Teknik-, By- og Boligudvalget samt Natur-, Klima- og Miljøudvalget på deres møder i april. Samtidig skal det undersøges, hvordan promenaden kan beskyttes på kort sigt, indtil en løsning er fundet.

”Vi har sat en rådgiver i gang med at beskrive problematikken og fremlægge forskellige løsningsscenarier. Vi kigger nu ind i mulige midlertidige løsninger, og så skal vi have udviklet en gennemtænkt og ordentlig fremtidig løsning”, siger Kirsten Bachmann, der er formand for Teknik-, By- og Boligudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kort efter nytår blev Strandpromenaden skadet på en stækning på 150 meter efter højvande og stormvejr. Kort tid efter blev undersøgelsen ved en ekstern rådgiver igangsat. Rådgiveren skal beskrive problemstillingerne samt beskrive forskellige løsningsmuligheder, økonomi og tidsplan.

Strandpromenaden blev indviet i 2017 og har senest været skadet i januar 2025, oktober 2024 og under stormfloden 2023. Strandpromenaden er indtil nu blevet repareret med den viden om, at der er risiko for, at kraftig østenvind kan ødelægge belægningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I Natur-, Klima- og Miljøudvalget begyndte vi allerede i 2024 drøftelserne om kystbeskyttelsesanlæg kan være med til at beskytte Strandpromenaden. Men det er ikke noget quick fix: Et anlæg, der både beskytter promenaden, stranden og passer på vores naturværdier kræver en grundig analyse og godkendelse fra nationale myndigheder”, siger Asger Romme Andersen, der er formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget.

14. februar 2025 Samfund, Sønderborg

Oplev 103 gratis naturoplevelser i Sønderborg

14. februar 2025 Samfund

Naturkalenderen for Sønderborg Kommune er nu udkommet, og i år byder den på hele 103 ture og arrangementer i samarbejde med Naturvejlederne Sønderborg og de grønne foreninger. Alle arrangementerne er gratis og giver mulighed for at opleve den lokale natur på tæt hold. “Naturkalenderen for 2025 indeholder 43 spændende ture, som sætter fokus på den […]

Læs mere...