Ny ansøgerrunde til solcelle-tilskud

8. september 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag den 1. oktober  kl. 10.00 åbner Energinet.dk for, at ejere til nye solcelleanlæg kan søge om støtte – et forhøjet pristillæg – for den strøm, solcelleanlægget producerer.zero

I alt er der 40,99 megawatt i den pulje, solcelleejerne kan søge. Det svarer i runde tal til 40.000 husstandes elforbrug.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Tilskuddet gives som en forhøjet el-salgspris på 1,02 kr. pr. kWt (Normalt 0,60 kr.), såfremt anlægget er i drift i 2015.
  • Anlægsstørrelse må max. være 6KW (inverter) pr. bolig.
  • Inden etablering af anlæg skal du søge om tilskuddet og medsende en købsaftale.
  • Ansøgningsperiode er fra 1. oktober til 31. oktober.

Når Energinet.dk åbner for en pulje med det ”skæve tal” 40,99 MW, skyldes det, at det var, hvad der var tilbage, da forårets ansøgningsrunde sluttede den 31. maj 2015.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forårets runde var der i alt fire underpuljer på sammenlagt 60 MW, som private husejere, boligforeninger, lejeboliger og solcellelav kunne søge.zero
I efterårets runde er de resterende 40,99 MW lagt sammen i én fælles pulje, som alle de fire kategorier kan søge.

Ha’ din ansøgning klar

Artiklen fortsætter under annoncen

Kun ansøgninger om opsætning  solcelleanlæg, der er fyldestgørende, kan komme i betragtning til det forhøjede pristillæg.
Læs mere HER om reglerne. hvor stort pristillægget er og hvordan der søges.