Ny beredskabsdirektør i Sønderjylland er ansat

14. april 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Det bliver den nuværende beredskabschef fra Aabenraa, Jarl Vagn Hansen, der ansættes som beredskabsdirektør i Sønderjylland.

Det er et enigt ansættelsesudvalg, der peger på 39-årige Jarl Vagn Hansen. Han kommer fra en stilling som beredskabschef i Aabenraa Kommune og har mange års erfaring som leder inden for både det private og offentlige.
Jarl Vagn Hansen får dels til opgave at stå i spidsen for at udvikle det fælles tværkommunale beredskab i Sønderjylland, men skal også være bindeled til de mange frivillige brandværn, der spiller en særlig rolle i det sønderjyske beredskab.politi18

Artiklen fortsætter under annoncen

De fire borgmestre siger om ansættelsen:
”Vi er meget glade for at kunne præsentere Jarl Vagn Hansen som ny beredskabsdirektør. Udover en god faglig ballast og stor ledelsesmæssig erfaring, så har Jarl også et godt kendskab til den særlige struktur, vi har i Sønderjylland. Et beredskab skal først og fremmest skabe tryghed for borgerne, men vi har også et beredskab, der i det daglige er tæt på borgerne i kraft af de mange frivillige og stationerne, og det skal vi fortsat værne om, og vi tror, at Jarl er den helt rigtige til at løfte den opgave”, siger borgmestrene i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jarl Vagn Hansen har tidligere været ansat som sikkerhedschef i en stor international industrivirksomhed. Derudover har han 15 års ledelseserfaring fra Falck.

Siden 2013 har han været beredskabschef i Aabenraa.politi

”Jeg er stolt og ydmyg over for den opgave, jeg er blevet betroet, og jeg ved, at hvert af de eksisterende beredskaber rummer utrolig mange kvaliteter, som jeg nu ser frem til at forene”, siger Jarl Vagn Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fakta

Baggrunden for det nye fælles sønderjyske beredskab er, at Regeringen og KL i juni 2014 indgik en aftale om, at kommunerne senest den 1. januar 2016 skal have etableret sig i 20 tværkommunale beredskabsenheder i hele landet.

Byrådene i Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev har besluttet at etablere et nyt fælles beredskab.

Det nye fælles sønderjyske beredskab bliver samlet set det største i Danmark – set ud fra antallet af ansatte, frivillige og stationer. Det består af 48 brandstationer, 1100 frivillige og 30-40 medarbejdere. Det sønderjyske beredskab løser også opgaver i samarbejde med beredskabet syd for grænsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jarl Vagn Hansen vil allerede fra 1. maj 2015 begynde at løse opgaver for det nye fælles beredskab.
Ansættelsesudvalget består af selskabets bestyrelse samt repræsentanter for medarbejdere og de frivillige.

10. november 2024 112, Sønderborg

Slut med slatne brandhaner i Sønderborg Kommune

10. november 2024 112

I Sønderborg har brandberedskabet taget trykket på de lokale brandhaner, og det viser sig, at de røde vandkilder ikke er så nødvendige som tidligere antaget. Data fra de seneste fire år har afsløret, at det kun har været nødvendigt at trække på ekstra vandforsyning fra brandhaner i fire procent af alle udrykninger; altså i 96 […]

Læs mere...