Ny byrådskonstituering ved at være klar

25. november 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

Siden valgnatten, hvor Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti og Fælleslisten hurtigt fandt sammen i en ny flertalsgruppe, har der været forhandlinger med Venstre og Dansk Folkeparti om hvorvidt de skal være en del af en bred konstitueringsaftale som dermed vil omfatte alle partier i det nye byråd.

Det er fortsat uklart om Venstre og Dansk Folkeparti bliver en del af den nye konstitueringsaftale, men konstitueringsaftalen er ved at være på plads, da der mandag klokken 9:30 er indkaldt til pressemøde på Hotel Comwell, hvor den nye konstitueringsaftale forventes at blive præsenteret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kilder oplyser til SønderborgNYT, at Dansk Folkeparti ikke bliver en del af konstitueringsaftalen ligesom kilder oplyser, at Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti kæmper en hård kamp sammen med Aase Nyegaard fra Fælleslisten, om at få en så bred konstitueringsaftale som muligt og at det skulle være årsagen til, at forhandlingerne fortsat er i gang hen over weekenden.

Flere kommuner har konstitueret sig med alle partier i byrådet. Det er sket i blandt andet Holstebro og Norddjurs kommuner. Om det sammen kommer til at ske i Sønderborg er fortsat usikkert, da alle politikerne holder kortene helt tæt på kroppen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...