Nu åbner neglesalonen Borgen Nails i Borgen Shopping. Bag den nye neglesalon står Anna Le (Anh Ngoc Le), der har arbejdet som freelance negletekniker i 15 år. Med Borgen Nails ønsker hun at tilbyde kvalitetsbehandlinger inden for neglepleje i Sønderborg.
Borgen Nails tilbyder professionelle tjenester som manicure, pedicure og gelénegle samt vippebehandlinger i en moderne og afslappende atmosfære.
Anna Le kom til Danmark fra Vietnam i 2003 og er gift med Mads Dinh, der ejer Sushi N More i Borgen Shopping, som har været en del af centret i 10 år. Sammen har de tre børn, hvoraf den ene studerer på Copenhagen Business School, mens de to drenge går på Privatskolen Als.
Missionen med Borgen Nails er at tilbyde enestående neglepleje og luksuriøse behandlinger til alle, der ønsker at pleje sig selv og føle sig smukke. Visionen er at skabe et rum, hvor kunderne kan opleve ro og velvære, mens de får professionel pleje af hænder, fødder og vipper, oplyser Borgen Nails i en pressemeddelelse.
Yderligere information om Borgen Nails samt booking findes på Borgen Nails’s hjemmeside.



















