Ny plan med attraktiv bydel på Kystvej ved Egernsund

5. november 2020 Broager Skrevet af: Redaktion

En plan for en ny bydel med den attraktive beliggenhed for enden af Kystvej ved Egernsund var også i 2006 på tegnebrættet. Men planen blev ikke ført ud i livet. Nu har en projektudvikler taget planen frem og suppleret den med blandt andet et centerområde med restaurant, service erhverv, en mindre dagligvarebutik, overnatningsmulighed og et rehabiliteringscenter – eventuelt med fitness/spa.

”Vi synes ideerne er spændende, og vi ser frem til at udvikle og konkretisere projektet gennem planprocessen i tæt dialog med lokalområdet, projektudvikler og forvaltningen. Tanken om at etablere en bydel med boliger til hele livsforløbet er rigtig fin, fordi den skaber grundlag for et område, hvor alle aldersgrupper er og mødes, og hvor der derfor er liv alle dage hele året”, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Samtidig får vi et område, hvor man kan blive hele livet, hvis det er dér, man føler sig hjemme. Tanken om et muligt hospice i området, som dog kræver en aftale med regionen, synes jeg også er interessant. Jeg glæder mig meget til at følge projektet med Teglværksbyen”, siger udvalgsformanden i en pressemeddelelse.

”Projektet vil kunne bidrage til at fremtidssikre og udvikle Egernsund som attraktivt bosætningsområde. Jeg synes, beliggenheden tæt på skov og vand er god, og samtidig ligger området ideelt i forhold til de mange arbejdspladser i Gråsten, Sønderborg, Flensborg og ved den Sønderjyske motorvej omkring Rødekro. Potentialet er der, og så er det jo fantastisk, at der er en projektudvikler, der kan se mulighederne”, supplerer udvalgets næstformand, Stefan Lydal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det nye projekt rummer en del elementer fra planen i 2006, men også så meget nyt, at der er behov for at lave en ny lokalplan og tillæg til kommuneplanen.

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...