Ny rapport: Masser af parcelhuse er lig med masser af indbrud

5. maj 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Selvom udviklingen går den rigtige vej, så er Danmark stadig meget plaget af indbrud, når man sammenligner med vores nabolande og andre europæiske lande. En ny rapport konkluderer, at det høje danske indbrudsniveau kan tilskrives indbrud i huse uden for storbyområderne.

Rapporten Det danske indbrudsniveau set i et internationalt perspektiv er lavet af forskerne Peter Kruize og David W.M. Sorensen og er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd. I rapporten sammenlignes det danske indbrudsniveau med henholdsvis Sverige, Tyskland, Holland og England/Wales.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gode betingelser for tyvene

Danmark skiller sig ikke væsentligt ud, når det gælder indbrud i lejligheder. Danske storbyer har stort set det samme indbrudsniveau som storbyer i de andre lande. Den store forskel er i tallene for indbrud i huse, viser analysen.

“I Danmark bor mange af os i parcelhuse, og vi bor tæt i provinsen. Det giver desværre tyvene gode betingelser”, siger formanden for det Kriminalpræventive Råd Henrik Dam i en pressemeddelelse.

Rapporten peger på tre områder, hvor man med fordel kan sætte ind. Det er ved at sikre sit hjem mod indbrud, ved at overvåge hinandens boliger og ved at øge opdagelsesrisikoen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Rapporten viser tydeligt, at Danmark er udfordret af de mange parcelhuse, og vi må derfor gøre en ekstra indsats for at beskytte os. Den bedste måde er ved at sikre vores døre og vinduer og hjælpe med at holde øje med hinandens hjem”, siger Henrik Dam.

Desuden viser analysen, at opdagelsesrisikoen også har betydning. Det vil sige, at hvis man øger risikoen for at indbrudstyvene opdages, vil mængden af indbrud med al sandsynlighed falde.

Fakta:

  • Med omkring 32.000 indbrud om året i private hjem, ligger Danmark meget højt i forhold til andre lande, når man samtidig ser på Danmarks beskedne indbyggertal.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • I perioden 1980-2015 har indbrudsniveauet i Danmark været højere end i Sverige, Tyskland og Holland. I England/Wales lå niveauet derimod indtil 2006 markant over det danske, hvorefter det faldt.
25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...