Ny sommer, nye attraktioner og masser af gæster – Universe søger sæsonmedarbejdere

Universe søger sommerens sæsonmedarbejdere. Pressefoto

Universe søger sommerens sæsonmedarbejdere. Pressefoto

23. maj 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Universe gør klar til en sommer med ekstra gang i den. To nye attraktioner åbner, og med det nye Nordborg Resort som nabo bliver der travlt i parken. Derfor er Universe nu på jagt efter flere sæsonmedarbejdere til at tage imod de mange sommergæster.

Hvert år besøger over 144.000 gæster Universe for at lege sig klogere på alt fra teknik til naturvidenskab og i år bliver der ekstra travlt, fordi der åbner et stort feriecenter lige ved siden af parken

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har brug for endnu flere gode folk til holdet. Der kommer flere gæster end nogensinde, og vi åbner både nye oplevelser og et ekstra spisested – alt sammen noget, der kræver dygtige og imødekommende medarbejdere”, siger Christina Smidt, HR-partner i Universe, i en pressemeddelelse.

Et sæsonjob i parken handler ikke kun om at tage imod gæster. Det handler også om fællesskab. Mange af medarbejderne kommer igen år efter år – ikke kun for jobbet, men fordi de glæder sig til at være sammen med kollegaerne og være en del af den særlige stemning i parken.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kalder det en Job Audition, og det er dér, vi møder de kommende medarbejdere. Vi leder efter folk med et smil på læben og lyst til at give gæsterne en god oplevelse. Det er det vigtigste”, oplyser Christina Smidt.

Du kan søge, hvis du er fyldt 16 år og har afsluttet 9. klasse. For at komme i betragtning skal du også deltage i en Job Audition – de afholdes lørdag den 7. juni og tirsdag den 10. juni, begge dage fra klokken 9:00 til 14:00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du bliver ansat, skal du deltage i Universe Service Academy, hvor du bliver klædt på til jobbet. Det foregår enten tirsdag den 17. juni klokken 9:00–12:00 eller torsdag den 19. juni klokken 15:00–18:00. Ansøgningsfristen er søndag den 1. juni 2025.

Der er ledige stillinger i hele parken – både ved attraktionerne, i madboderne, billetområdet og rengøringen. Læs mere og søg jobbet via Universe Science Parks hjemmeside.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...