Nye ideer skal gøre torpedostationen ved Hørup Klint mere attraktiv for besøgende og formidle dens historie

Formidlingen af torpedostationen ved Hørup Klint skal forbedres

Formidlingen af torpedostationen ved Hørup Klint skal forbedres

6. november 2024 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

I budgetaftalen for 2024-2027 er det besluttet, at forvaltningen skal undersøge, hvordan formidlingen af torpedostationen ved Hørup Klint i Høruphav kan forbedres. Området, der ligger nedenfor boligområdet Hørup Klint, er i dag udstyret med et bordbænkesæt, en skraldespand og to informationstavler med historisk baggrund på både dansk og engelsk.

Forvaltningen har derfor udviklet et idékatalog med forslag til, hvordan formidlingen kan styrkes og området kan gøres mere attraktivt for besøgende og det fremlægges for politikerne på dagens møde i Natur-, Klima- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forslagene inkluderer både traditionelle formidlingsplancher og digitale løsninger som audioguider og interaktive apps, der kan gøre formidlingen mere levende med historier, kort og billeder.

Der er også forslag om at etablere et informationshus, opsætte historisk inspireret kunst og måske endda etablere et flagermushotel i et gammeldags bunkersanlæg, hvilket ville give det historiske anlæg et nutidigt formål.

Derudover er der forslag om at renovere det grønne område og forbedre adgangsforholdene. Ideen er, at disse tiltag ikke blot vil tiltrække flere besøgende, men også skabe en lærerig og spændende oplevelse for et bredt publikum, uanset alder, kultur eller handicap.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er dog ikke afsat økonomiske midler i budgetaftalen til at gennemføre de foreslåede formidlingstiltag og pengene skal derfor afsættes afhængigt af, hvilke tiltag der ønskes realiseret.

Idékataloget indeholder prisoverslag for etablering og vedligeholdelse af de forskellige tiltag. For eksempel vil etablering af formidlingsplancher koste omkring 30.000 kroner, en audioguide vil koste cirka 25.000 kroner, og et informationshus vil koste omkring 50.000 kroner.

Historisk set har området været anvendt som torpedostation under 1. Verdenskrig og som forsøgsstation under 2. Verdenskrig, hvor der blev arbejdet med radar og infrarødt udstyr. Desuden har området tidligere været brugt som flygtningelejr og til ophugning af krigsammunition.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...