Nysgerrig på historie? Kom med i Det Hemmelige Selskab

Tre torsdage med samtaler om Danmark gennem tiden. Pressefoto

Tre torsdage med samtaler om Danmark gennem tiden. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Du behøver hverken være historiker eller særligt forberedt – når bare du er nysgerrig og klar på en god samtale. Fra torsdag den 7. august 2025 inviterer Biblioteket Sønderborg til tre eftermiddage med ‘Det Hemmelige Selskab for Historie’, hvor der vises korte oplæg fra historikere i hele landet, og hvor man bagefter taler sammen om dagens emne.

“Vi oplever, at mange har lyst til at fordybe sig i historien i godt selskab. Derfor er Det Hemmelige Selskab både fagligt og fællesskabende”, fortæller bibliotekar Claus Jakobsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første gang handler det om de danskere, der meldte sig til tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. De to næste oplæg kredser om Danmarks nationalleksikon og om genopdagelsen af vikingeborgen Borgring ved Køge. Hver gang bliver der sat gang i tankerne, og deltagerne får mulighed for at vende indtrykkene med hinanden. Frederikke Wiinholt, cand.mag. i historie og kulturformidler ved Biblioteket Sønderborg, forklarer, at det er en anderledes måde at gå til historieformidling på, med plads til både viden og nysgerrige spørgsmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle arrangementer finder sted på niveau 2, Indsigten, på Biblioteket Sønderborg. Det første er torsdag den 7. august 2025, efterfulgt af torsdag den 4. september 2025 og torsdag den 2. oktober 2025 – alle dage fra klokken 16:30 til 17:30. Derudover afholdes et ekstra arrangement onsdag den 8. oktober 2025 som afslutning på sæsonen. Det er gratis at deltage, og billetter kan hentes på Bibliotekets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...