Nystartede Grøn Rens tilbyder at rense møbler og tæpper for dig

9. september 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Brødrene Edison og Abdurahim Salihi har gennem længere tid gået og snakket om at starte deres eget firma – og tankerne kom efter, at Edison Salihi ville have renset sin sofa.

“Jeg kunne ikke finde nogen, som kunne gøre det og så begyndte vi at snakke om, at vi kunne starte Grøn Rens og tilbyde at rense møbler, tæpper og bilsæder for både private og virksomheder”, siger Edison Salihi til SønderborgNYT. Han har svært ved at forestille sig, at han er den eneste i Sønderborg og omegn, der sætter pris på rene tæpper og møbler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu har brødrene, der kommer fra Kosovo, investeret i de maskiner, som de skal have med rundt i folks hjem, når de skal rense.

“Og med adresse på både Nordals og i Aabenraa, så kan vi dække et stort område”, siger Abdurahim Salihi og tilføjer:

“Vi har brugt meget tid på at beregne vores priser og vi har lagt dem sådan, at det også er muligt for både studerende og pensionister at benytte vores service”.

Og det med service, har brødrene også tænkt på – og de lover, at hvis en kunde ikke er tilfreds, så bliver der straks renset igen – og uden beregning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftalerne er på vej

“Vi har talt med virksomheder og flere forretninger – og der er kommet nogle aftaler hjem. Det er der også med privat-kunder”, siger Edison Salihi, som håber, at han og broderen kommer til at fare rundt i det meste af Syd- og Sønderjylland og rense både møbler og tæpper.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...