Nyt liv på vej i tidligere sygeplejekollegie

Aftalen om renoveringen er nu officielt på plads. Privatfoto

Aftalen om renoveringen er nu officielt på plads. Privatfoto

5. april 2026 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Nyt liv er på vej i en markant bygning i Sønderborg, hvor håndværkere og planer snart tager over efter mange års stilstand. Det tidligere sygeplejekollegie på Sydvang står foran en omfattende forvandling, der skal gøre plads til nye studerende og en helt ny hverdag i de gamle rammer.

Boligforeningen B42 har indgået en aftale med Ommen A/S om en totalentreprise, der skal omdanne bygningen til 57 studieboliger. Samtidig er der lagt vægt på, at renoveringen skal ske med respekt for bygningens historie og det samlede udtryk i området omkring det tidligere sygehus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Renoveringen omfatter en bygning fra 1937, som bliver omdannet til moderne studieboliger med fællesområder og nye faciliteter. De kommende boliger forventes at stå klar til indflytning op mod studiestart i 2028.

“Kontrakten med Ommen A/S sikrer, at der kan skabes et nyt kollegie af høj kvalitet i de eksisterende rammer, hvor både historie og nutid får plads, og hvor de kommende beboere får moderne faciliteter”, fortæller formand for hovedbestyrelsen i B42, Finn Marquardsen.

Projektet går nu ind i en fase, hvor arbejdet først skal projekteres frem mod efteråret, hvorefter selve renoveringen efter planen går i gang i slutningen af oktober. Aftalen blev underskrevet af Finn Marquardsen, næstformand Rene Jensen og Søren Dam Wittorff fra Ommen A/S.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Frem mod efteråret arbejder vi med projekteringen, og derefter er planen at gå i gang med renoveringen, så vi kan føre projektet sikkert videre”, fortæller Søren Dam Wittorff fra Ommen A/S.

Den oprindelige bygning bliver bevaret, men indretningen ændres markant. De tidligere små værelser med fælles bad bliver ombygget til tidssvarende boliger med egne faciliteter, og fællesområder i stueetagen skal være samlingspunkt for beboerne.

Når den indvendige nedrivning er gennemført, begynder genopbygningen, som er planlagt fra februar 2027 til juni 2028, så de nye boliger efter planen kan tages i brug inden studiestart i 2028.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...